Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
139
seme har her cylindrisk bane, da de kun tjener til at lede apparatet.
Selve skjæringen utføres av staalet a, der virker som et stikstaal ved
dreiebænker, § 95.
§ 76. Lokning. Lokningen kan betragtes som
en klipning med cirkelformede egge og tjener til at
utpresse runde huller i plater. Den øvre kniv be-
nævnes lokke tap og den nedre dyne, fig. 180.
Fig. 180. Metalplaten brister saavel i øvre flate som nedre og
derpaa gjennem hele tykkelsen. Da dynehullets dia-
meter for at lette lokningen gjerne gjøres større end diameteren av
lokketappen, fremkommer der to keglefofinede snitflater. Av fig. 181
fremgaar dette tydelig; figuren viser den utlokkede
del av platen, den saakaldte lokkebuss.
lTt* Ved lokning anstrenges materialet rundt hullet
Fig. 181. meget sterkt. Der vil derfor gjerne fremkomme
brister i kanten, fig. 182. Derfor tillätes heller fig. i§2.
ikke lokning alene anvendt ved fremstilling av huller i
kjelplater, men der maa ogsaa bores. Hullerne lokkes ca. 6 mm min-
<al være, og ophores derefter til rigtig maal;
paa denne maate fjernes bristerne i hullets
kanter.
Av lokkemaskiner1) for haandkraft har
man forskjellige typer. Fig. 183 og 184 vi-
ser en av de mest anvendte, den første i ske-
matisk fremstilling. De dobbeltarmede vegt-
stænger a b bevæges i forhold til hinanden
av skruen c, som er giænget med høire- og
venstregjænger. Skrues vegtarmenes ytre en-
der sammen, vil armene svinge om tappen e
og bevæge stemplet d nedad med stor kraft
paa grund av den sterke utveksling. I nævnte stempel er lokketappen
dre i diameter
Fig. 183.
anbragt.
En lokkemaskine for remdrift sees i fig. 17} tilvenstre. Driften
kan foregaa paa den i fig. 185 antydede maate: fra en øvre aksel,
hvorpaa er anbragt rem- og svinghjul, overføres driften gjennem tand-
hjul til en nedre aksel med et urundt hjul c. Dette bevæger armen
b opad, og motvegten d trækker armen nedad saa den stadig ligger
1) eng.: punching machines, utt. pønnsjing-mæsjins; tysk: Lochmaschinen.