Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
169
opvarmes til hærdevarme, før det har faaet an-
ledning til at bli helt koldt efter sminingen.
Ved opvarmningen av alt staal bør man være forsigtig, saa det
ikke biir for varmt. Man maa erindre at en sollys sommer-
dag vil farven synes mørkere end en mørk vin-
terdag, og som en følge derav bør man i første tilfælde vælge en
mørkere farve for ophetningen end i sidstnævnte.
4 86. Galvanisering. Gjenstande av jern siges at være gal-
vaniseret, naar de er forsynet med et overtræk av sink. Der be-
nyttes 3 forskjellige fremgangsmaater ved «galvaniseringen». Fælles
for alle metoder er at jernet først renses, enten ved hjælp av fortyn-
det svovelsyre (H2 S 04 + vand), varm lut (natronlut Na O H eller
kalilut K O H) eller en kraftig sandstraale fra en blæsemaskine (§ 72).
1. Galvanisering ved neddypning av gjenstan-
den i smeltet sink. Denne fremgangsmaate haristørre ut-
strækning været anvendt i ca. 68 aar. Sinken smeltes i et støpejerns-
kar med ildfast lerforing, skummes og bedækkes med pulveriseret sal-
miak (N H4 Cl) for at hindre oxydation. De rensede gjenstande dyp-
pes i en salmiakopløsning, tørres ved opvarmning og stikkes, mens de
endnu er varme, ned i sinken. De bevæges frem og tilbake i den
smeltede sink, tages derpaa langsomt op, dyppes i vand og gnides
med en børste. Sinkovertrækket vil fremtræde renere, hvis man raskt
dypper gjenstanden i sterkt fortyndet svovelsyre før den vaskes i vand.
Støpejernsgjenstande bør ligge længere tid i den smeltede sink—, op
til flere timer for større gjenstande.
* 2. Galvanisering ved hjelp av elektricitet
(»kold» eller elektrogalvanisering). Opfundet allerede i begyndelsen
av forrige aarhundrede har dog denne metode først for ca. 15 aar
siden fundet nogen større anvendelse. Gjenstandene anbringes som
katoder (negative poler, motsætning av anoder eller positive poler) i
en opløsning av et sinksalt1). Av sinksalte brukes oftest svovelsur
sink (sinksulfat eller sinkvitriol Zn S OJ. Opløsningen bør ogsaa in-
deholde metallisk sink saa den kan fornyes. Idet der ledes en elek-
trisk strøm med lav spænding gjennem vædsken, vil sinksulfatet spal-
tes, og sinken avsætter sig paa gjenstandene, som er i forbindelse med
den elektriske ledning. Mange forhold spiller ind: badets sammen-
sætning og temperatur, den elektriske strøms spænding og styrke, an-
odernes (de positive polers) form og plads o.s.v.
1) En forbindelse av et metal med en syre (syreradikal) benævnes et salt i kemisk betydning. Se side 4.