ForsideBøgerJernets Og Metallegeringe…i : En lære- og haandbog

Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

Forfatter: L. J. Larssen

År: 1915

Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri

Sted: Porsgrund

Udgave: 2

Sider: 288

UDK: 669.1

Med 454 figurer i teksten og flere tabeller

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
174 som skal forbindes. Som regel ligger loddemetallets smeltepunkt be- tydelig lavere end smeltepunktet for de metaller som det skal forbinde; især gjælder dette for de saakaldte t i n 1 o d. Ved s 1 a g 1 o d er der mindre forskjel mellem metallernes smeltepunkter. § 89. Tinlod. Dette navn skriver sig fra, at tin er den væ- sentligste bestanddel i den legering, der anvendes som loddemetal. Legeringerne nr. 6o til 68 i § 3 3 hører alle til denne type. Legering nr. 61 er en av de almindeligste til lodning av blikplater; likeledes brukes meget 66,67 % tin °/o bly. De to metalflater som skal sammenloddes, files eller skrapes rene og lægges tæt sammen. Derpaa stryker man med en pensel el- ler lign, loddevand over skjøten. Som loddevand kan benyttes klorsink (Zn Cl2, § 22), gjerne tilsat litt salmiak (ammoniumklorid, N H4 Cl1). Det tjener til at hindre en oksydation av metalflaterne. Ko- lofonium (§ 57) benyttes ogsaa og har den fordel at det ikke angriper metalflaterne. Forøvrig forekommer der i handelen forskjellige midler til forhindring av oksydation under lodningen; saaledes kan nævnes T i n o 1, et stof som tillike indeholder loddetinnet. Ved lodning av sinkstykker eller galvaniserte gjenstande (§ 86) brukes fortyndet salt- syre (H Cl + H2 O) istedetfor loddevand. Loddemetallet smeltes som regel ved hjelp av en loddebolt, fig. 262 til 264. Denne bestaar av kobber. Den i fig. 262 viste lodde- bolt opvarmes i en ovn eller over en Joddelampe, fig. 265. Loddelamperne \l L:T- bruker petroleum eller bensin som Fig 262. brændstof. Fig. 263 viser en lodde- bolt som stadig holdes varm av en som kan skiftes ind iste- detfor hammerbolten i fig. 26?. Lodningen foregaar lettest, naar loddebolten er fortinnet paa eggen el- ler spidsen; derved fører den nemlig lettere loddemetallet med sig langs skjøten. Fortinningen foregaar paa den maate at man gnider eggen mot et stykke salmiak (N H4 Cl) og derpaa mot loddemetallet. j. I fig. 264 er vist en spidsbolt Ir X o o n s 1 Fig. 263. 1) Sink opløses i like dele vand og saltsyre, saa der er overskud av sink; opløsningen tilsættes litt salmiak.