Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
174
som skal forbindes. Som regel ligger loddemetallets smeltepunkt be-
tydelig lavere end smeltepunktet for de metaller som det skal forbinde;
især gjælder dette for de saakaldte t i n 1 o d. Ved s 1 a g 1 o d er der
mindre forskjel mellem metallernes smeltepunkter.
§ 89. Tinlod. Dette navn skriver sig fra, at tin er den væ-
sentligste bestanddel i den legering, der anvendes som loddemetal.
Legeringerne nr. 6o til 68 i § 3 3 hører alle til denne type. Legering
nr. 61 er en av de almindeligste til lodning av blikplater; likeledes
brukes meget 66,67 % tin °/o bly.
De to metalflater som skal sammenloddes, files eller skrapes
rene og lægges tæt sammen. Derpaa stryker man med en pensel el-
ler lign, loddevand over skjøten. Som loddevand kan benyttes
klorsink (Zn Cl2, § 22), gjerne tilsat litt salmiak (ammoniumklorid,
N H4 Cl1). Det tjener til at hindre en oksydation av metalflaterne. Ko-
lofonium (§ 57) benyttes ogsaa og har den fordel at det ikke angriper
metalflaterne. Forøvrig forekommer der i handelen forskjellige midler
til forhindring av oksydation under lodningen; saaledes kan nævnes
T i n o 1, et stof som tillike indeholder loddetinnet. Ved lodning av
sinkstykker eller galvaniserte gjenstande (§ 86) brukes fortyndet salt-
syre (H Cl + H2 O) istedetfor loddevand.
Loddemetallet smeltes som regel ved hjelp av en loddebolt,
fig. 262 til 264. Denne bestaar av kobber. Den i fig. 262 viste lodde-
bolt opvarmes i en ovn eller over en
Joddelampe, fig. 265. Loddelamperne
\l L:T- bruker petroleum eller bensin som
Fig 262. brændstof. Fig. 263 viser en lodde-
bolt som stadig holdes varm av en
som kan skiftes ind iste-
detfor hammerbolten i
fig. 26?.
Lodningen foregaar
lettest, naar loddebolten
er fortinnet paa eggen el-
ler spidsen; derved fører
den nemlig lettere loddemetallet med sig langs skjøten. Fortinningen
foregaar paa den maate at man gnider eggen mot et stykke salmiak
(N H4 Cl) og derpaa mot loddemetallet.
j. I fig. 264 er vist en spidsbolt
Ir
X o
o n
s 1
Fig. 263.
1) Sink opløses i like dele vand og saltsyre, saa der er overskud av sink; opløsningen tilsættes litt salmiak.