Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

196 Dette bestaar av lerret, paa hvis ene side er limet smergelkorn (§25 og 105) og erholdes i ark av størrelse ca. 21,5.29 cm. Smergel- lerrettet har numrene 000 (fint), 00, o, FF, F, 1, i~, 2, 2y og 3 Ler i SS&/7: I'll, kn 0/0 g i Fig. 333. Vredet spiralbor av vanadiumstaal (§ 17), fabrikant Vickers Limited, London. (grovt) efter smergelkornenes størrelse. Karborundumlerret har belæg av karborundumkorn (§ 103) istedetfor smergel. Karborundumlerrettet erholdes i nummerne 00000, 0000, 000, 00, o, 1, 2, 3, 4, 5 og 6. I maskinbygningen brukes mest smergellerret nr. o til i-. 2 Til boring anvendes nu omtrent utelukkende s pi- ral b o r, A fig. 284 samt fig. 332 og 333. Ved at tangen og boret vrides som i fig. 332 og 333 vist, over- skjæres ikke staalets fibre ved fræsningen av spiralsporene; borene er vredet av profilstaal. Fig. 334 viser formen av det utfræsede spor ved spiralbor. I $ S s 1 Fig. 334. bekvemt at ha vinkel. Læren For at opnaa en rigtig slipning av borene er det Zarssen: Ttkru>log i Fig. 335. en lære, fig. 335, som angir den rette er som det vil sees tillike inddelt i millimeter, saaledes at man samtidig kan kontrollere om begge de skiærende egge er like lange. De heldigste bor- vinkler viser fig. 336. For boring i messing og andre kob- berlegeringer benyttes helst et bor som har ret spor, fig. 337. Borene forekommer i handelen saa- vel med cylindrisk som med konisk tange. Den koniske tange er dreiet efter en av følgende to systemer: Morse- konus eller metrisk konus. Førstnævnte system har en meget stor Fig. 337.