Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

 Fig. 375. <!/32b'7 218 Under vanlige forhold mottar rem- hjulet a driften. Baade a og b er løse paa akselen og gaar rundt uten at ta denne med sig, naar friktions- koblingerne er stillet som i fig. 375 vist. Paa akselen er for hvert rem- hjul fastkilet et nav c med to arme, hvorav den ene er støpt i ett med fjærringen f, mens den anden bærer bolten e. Boltens indre ende g har rektangulært tversnit,. og den ytre bærer armen d, som er fast- kilet til bolten. Bevæges nu hylsen k ind mot armen d, vil den koniske del av hylsen løfte stiften 7 og der- ved ogsaa armen d ut fra akslen. Bolten e vil svinges, og dens rek- tangulære ende g presser fjærringens to ender h fra hinanden, saaledes at fjærringen f lægger sig tæt til remhjulets indre omkreds. Frik- tionen mellem fjærring og remhjul vil være tilstrækkelig til at bevirke, at det sidste tar fjærringen og der- ved akslen med sig under omdrej- ningen. Forskyves hylsen k tilbake, vil fjærkraften i ringen f straks be- virke, at berøringen mellem remhjul og ring ophører. Ofte anbringes tillike en ekstra fjær i samme øie- med. — Fra trappehjulet 7 (etagehjul, pyramidehj.) overføres driften ved hjelp av rem til trappe- hjulet paa spindeldokken (fig. 376). Eftersom remmen flyttes paa trappe- hjulene, biir spindelens omdrei- ningstal forskjellige, mens forlags- akselens omdreiningstal er konstant. Benyttes to hjul med like store