ForsideBøgerJernets Og Metallegeringe…i : En lære- og haandbog

Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

Forfatter: L. J. Larssen

År: 1915

Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri

Sted: Porsgrund

Udgave: 2

Sider: 288

UDK: 669.1

Med 454 figurer i teksten og flere tabeller

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
■ 232 b og c\ løses ligningen spindelen er anbragt et drev a med 20 tænder, og hjulet d paa lede- skruen har 70 tænder. Hvor mange tænder maa hjulene b og c ha? Ledeskruen har 2 gjænger pr. tomme. T . \ bd Løsning: — = — b x ac g De ukjendte størrelser er her tandtallene med hensyn paa disse to størrelser, faar man: 20 . 8 70 . 2 altsaa nu har at gjøre er kun at vælge tandtallene at forholdet mellem dem biir y. Man kan f. eks. c = 70. b 8 7 a g 8 7 a g g Man kunde ogsaa som gir: — ° x g a Hvad man b og c saaledes, sætte b = 80 og Prøve paa regningens rigtighet: bd __ 80.70 ac ~~ 20.70 4 8 gj /tomme ------------- _ , 2 gj./tomme valgt: b — 160 eller og c — 140 eller bd ac 160. 70 20. 140 120.70 Sr.- b = I 20 c = 105 4 og =-------= 4. 20.105 her er beskrevet, kaldes dobbelt, fordi den har to sæt tandhjul: a til b og c til d. Naar forholdet mellem spindelens og ledeskruens omdreiningstal — utvekslingsforholdet eller omsætningsforholdet — ikke er særlig stort, kan der benyttes enkelt utveksling, nemlig kun a til d, uten hjulene b og c. 1 ovenstaaende eksempel kunde man saaledes paa spindelen ha benyttet et drev med 20 tænder og paa ledeskruen et hjul med 80 tænder; man vilde og- saa da ha opnadd samme resultat. Disse to hjul vilde imidlertid ikke naa hinanden, da summen av deres radier er mindre end center- avstanden mellem spindel og ledeskrue. Et mellemdrev maatte derfor indskytes, smign. b fig. 39]. Dette drev har ingensom- helst indflytelse paa utvekslingsforholdet, og dets g Den utveksling som