Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
rig. 404.
iksf-aa!
Larsstn; Teknologi.
Fig. 402 til 404 viser et eksempel paa arbeidsmaaten i revolver-
bænkene. Fig. 402 fremstiller det færdige arbejdsstykke, fig. 403 re-
volverhodet og fig. 404 de forskjellige arbeidsstadier. Dreiestaalene
kan være anbragt i en særskilt staalholder ia og 2a, fig. 404 og 401.
Planskive-dreie-
bænker benyttes naar
der skal dreies gjen-
stande med større dia-
meter Fig. 405 viser
en type. Mellem plan-
skiven og supporten,
som her har sin plads
paa en støpejernsplan paa gulvet, sees i gulvet
en grube som gjør det mulig at dreie gjen-
stande med større diameter end planskiven.
Fig. 406 og 407 viser dreiebænker med hori-
sontal planskive (tysk: horizontal Plandrehbänke,
engelsk: boring mill.) Paa norsk benævnes
disse bænker bedst v e r t ikaldrei e b æ n ker
fordi spindelen er vertikal, i motsæt-
ning til hvad den er paa vanlige dreiebænker.
En av de mest iøjnefaldende fordeler er arbejds-
stykkets bekvemme anbringelse paa den hori-
sontale planskive.
I fig. 408 er antydet dreiningen av den
ene vev (c) paa vevakselen fra fig. 300. Av
fig. 300 ser man, hvorledes denne aksel er
smidd med massive vever, smign. fig. 251 til
259. Mellem vevarmene fjernes godset ved
boring av en række huller, se fig. 300 og
b fig. 408. Til forstivning av veven under
dreiningen anbringes træstykker d og e, fig.
408. For utbalancerings skyld fæstes en mot-
vegt a til planskiven paa dreiebænken. Tilhøire
ved f ser man en ring, paakrympet flensen for at faa centrum for
veven under dreiningen, smign. C og D, fig. 300.
Omdreiningslegemer med forskjellig form dreies undertiden efter
lære. Læren som har form efter et længdesnit (aksialsnit) gjennem
den færdige gjenstand, utføres som regel av en tynd blikplate.