Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

 Baade hvitt og graat raajern kan forekomme i et og samme stykke, — enten lagvis, eller det ene slags jern er spredt rundt om i det andet. Et saadant jern kaldes halveret raajern. § 5. Raajernets forurensninger. Foruten kulstof forekommer ogsaa flere andre stoffer i større og mindre mængder i raajernet. De vigtigste av disse stoffer er: svovel, fosfor, kisel, mangan og aluminium. Teknisk jern vil altid indeholde flere av disse stoffer. Indholdet av svovel og fosfor søker man at holde mindst mulig. De øvrige stoffer derimot tilsætter man undertiden med vilje. Jo mere kisel og jo min- dre svovel jernet indeholder, desto bløtere er det og desto mere tyndt- flytende biir det, paa samme tid som det trækker sig mindre sammen ved avkjøling. Økes manganindholdet, faar svovelet ikke den skadelige virkning som før. Fosfor gjør jernet skjørt ved almindelig temperatur. Svovel gjør jernet skjørt ved mørk rødglødhete. § 6. Flammeovnsferskning eller pudling. Flammeovnsfersk- ningen er den for tiden mest anvendte fremgangsmaate for fremstilling av sveisstaal (raastaal) og sveisjern, se tabellen side 6. Ferskningen foregaar i en flammeovn som vist i fig. 9. Paa risten i den ene ende brændes stenkul; flammen fra disse stryker over raajernet i ovnens midte og bringer det i flytende tilstand. Ved tilsætning av ferroferrisilikat — en forbindelse av jern med kisel og surstof — paa- skyndes kulstoffets forbrænding, idet jernets kulstof, foruten at opta surstof fra luften, ogsaa optar surstof fra ferrisilikatet og reducerer dette til ferrosilikat som indeholder mindre surstof. Kulstoffets for- brænding (oksydation) foregaar idet der stadig røres om i det smel- tede jern, som biir mere og mere tyktflytende. Det berøves nemlig kulstof og gaar over fra raajern til det mere tungtsmeltelige staal eller til sveisjern. For smeltetemperaturer se § 2. Som en følge av Fig. 9. 2