Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Baade hvitt og graat raajern kan forekomme i et og samme
stykke, — enten lagvis, eller det ene slags jern er spredt rundt om
i det andet. Et saadant jern kaldes halveret raajern.
§ 5. Raajernets forurensninger. Foruten kulstof forekommer
ogsaa flere andre stoffer i større og mindre mængder i raajernet. De
vigtigste av disse stoffer er: svovel, fosfor, kisel, mangan og aluminium.
Teknisk jern vil altid indeholde flere av disse stoffer. Indholdet av
svovel og fosfor søker man at holde mindst mulig. De øvrige stoffer
derimot tilsætter man undertiden med vilje. Jo mere kisel og jo min-
dre svovel jernet indeholder, desto bløtere er det og desto mere tyndt-
flytende biir det, paa samme tid som det trækker sig mindre sammen
ved avkjøling. Økes manganindholdet, faar svovelet ikke den skadelige
virkning som før. Fosfor gjør jernet skjørt ved almindelig temperatur.
Svovel gjør jernet skjørt ved mørk rødglødhete.
§ 6. Flammeovnsferskning eller pudling. Flammeovnsfersk-
ningen er den for tiden mest anvendte fremgangsmaate for fremstilling
av sveisstaal (raastaal) og sveisjern, se tabellen side 6. Ferskningen
foregaar i en flammeovn som vist i fig. 9. Paa risten i den ene
ende brændes stenkul; flammen fra disse stryker over raajernet i
ovnens midte og bringer det i flytende tilstand. Ved tilsætning av
ferroferrisilikat — en forbindelse av jern med kisel og surstof — paa-
skyndes kulstoffets forbrænding, idet jernets kulstof, foruten at opta
surstof fra luften, ogsaa optar surstof fra ferrisilikatet og reducerer
dette til ferrosilikat som indeholder mindre surstof. Kulstoffets for-
brænding (oksydation) foregaar idet der stadig røres om i det smel-
tede jern, som biir mere og mere tyktflytende. Det berøves nemlig
kulstof og gaar over fra raajern til det mere tungtsmeltelige staal
eller til sveisjern. For smeltetemperaturer se § 2. Som en følge av
Fig. 9.
2