Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
beroksyder ved tilførsel av kulstof. Det raffinerte kobber støpes til
blokker, hvorpaa fig. 40 gir eksempler, i støpejernsformer
Blokkekobberet er ikke kemisk rent, men indeholder bl. a. jern,
kobberoksydul, bly, svovel, arsen, antimon o. s v.
Rent kobber faar man ved kobberets utvinding ved elektricitet;
det paa denne maate utvundne kobber er dog dyrere end det vanlige
blokkekobber.
Kobber har en rødlig farve og en egenvegt av 8,8 til 9,0:
støpt kobber, egenvegt 8,8,
valset eller hamret kobber 8,9 til 9,0,
kobbertraad 8,8 til 9,0.
Kobberet smelter ved en temperatur av 1084° C °8 trækker sig under
avkjøling sterkt sammen. Paa grund av den sterke sammentrækning
vil der gjerne dannes huller i massen, og under stopningen maa der
tages særegne forholdsregler herimot. Kobber er et meget seigt og
strækbart metal og forholdsvis bløtt. I fugtig luft overtrækkes det med
et tyndt lag av kulsort kobber (irr, patina) Kobber biir haardt hvis
det glødes og avkjøles langsomt; derimot biir det bløtt naar det efter
glødning avkjøles raskt, f. eks. ved at dyppes i vand.
De fleste kobberforbindelser er giftige; derfor brukes forbindelser
av kobber under navn av k o b b e r s t o f til bundmaling for skibe. I
forgiftningstilfælder, hvor man vet at en kobberforbindelse er aarsak
til sykdommen, lar man patienten faa raa eggehvitte og derefter et
brækmiddel.
§ 21. Tin (Stannum, Sn). 1 naturen forekommer tin kun i for-
bindelse med andre stoffer. Størsteparten finder man som tinsten
(Sn O2); ellers forekommer det i smaa mængder i forbindelse med
kobber, svovel og jern som t i n k i s.
Tinnet utvindes av tinsten ved at malmen først rostes saa en
væsentlig del av det tilstedeværende svovel og arsen gaar bort; efter
röstningen utvaskes produktet, saa de lettere forurensninger kan skilles
fra den tungere tinsten, som smeltes sammen med et slaggdannende
tilslag i skjaktovne. Det saaledes erholdte tin indeholder altid jern,
bly, kobber, antimon samt arsen og omsmeltes i flammeovne. Det
reneste tin smelter først og kaldes k o r n t i n. Ved gjentaget omsmelt-
ning renses tinnet mere og mere; det støpes derpaa i blokker og kal-
des blokketin. Stangtin er ogsaa en kjendt handelsvare. Det
bedste tin kommer fra Ostindien under navn av B a n k a t i n, fig. 41,
(eller Malakkatin) efter øen Banka i nærheten av Malakka. Fig. 42