ForsideBøgerJernets Og Metallegeringe…i : En lære- og haandbog

Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

Forfatter: L. J. Larssen

År: 1915

Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri

Sted: Porsgrund

Udgave: 2

Sider: 288

UDK: 669.1

Med 454 figurer i teksten og flere tabeller

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
47 3. METHLLEGERINGER. §31. Legeringer. Ved en legering forstaaes en inderlig blanding av to eller flere stoffer, særlig metaller. Legeringen frem- kommer derved, at metallerne blandes mens iallefald ett av metallerne er i smeltet tilstand. Legeringerne er dog ikke bare en almindelig mekanisk blanding, men en opløsning av et eller flere metaller (eller metalloider) i et andet metal. I de fleste legeringer er der en overveiende mængde av et enkelt metal; dette kan da betragtes som opløsningsmetallet. En legering har ganske andre egenskaper — andet smeltepunkt, anden styrke, anden haardhet, anden farve, anden egenvegt o.s.v. — end de legerede metaller hver for sig. Ved at variere legeringens sammensætning kan man faa de forønskede egenskaper, og legeringerne har derfor en stor utbredelse og betydning inden maskinindustrien. Ikke alle metaller lar sig like let legere. Evnen til at danne legering avhænger ogsaa for en stor del av den procentiske sammen- sætning av de enkelte metaller indbyrdes. Bly og sink legerer daar- lig, likeledes kobber og jern. Om metallerne end kan være opløste, saalænge legeringen er smeltet, vil et eller flere av dem ofte skille sig ut ved avkjølingen; dette kaldes s a i g r i n g. Enkelte legeringer forandrer sig ogsaa efter at være avkjølet til og under legeringens smeltepunkt. Ved alle legeringer er der et bestemt forhold mellem de enkelte metaller, som gir laveste smeltepunkt. Legeringer som har metallerne blandet i dette forhold kaldes e u t e k t i s k e. De enkelte metaller optræder i legeringerne i krystallinsk tilstand. § 32. Røde og gule legeringer. Disse indeholder altid kobber i større mængde. En legering som utelukkende bestaar av kobber og tin, kaldes b r o n c e. Dette navn brukes dog tillike for legeringer, hvis væsentlige bestanddele er nævnte to metaller. Legeringer av kobber og aluminium kaldes aluminiumbroncer. Messing er betegnelsen for legeringer, hvis væsentlige indhold er kobber og sink. Aluminiummessing indeholder foruten kobber og sink tillike aluminium. Metal er en benævnelse som i daglig tale brukes for legeringer av kobber og sink med litt tin. 1 efterfølgende fortegnelse over legeringer er metallerne angit med deres kemiske tegn, hvis betydning er nævnt paa side 2 og 3.