Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
3. METHLLEGERINGER.
§31. Legeringer. Ved en legering forstaaes en inderlig
blanding av to eller flere stoffer, særlig metaller. Legeringen frem-
kommer derved, at metallerne blandes mens iallefald ett av metallerne
er i smeltet tilstand. Legeringerne er dog ikke bare en almindelig
mekanisk blanding, men en opløsning av et eller flere metaller
(eller metalloider) i et andet metal. I de fleste legeringer er der en
overveiende mængde av et enkelt metal; dette kan da betragtes som
opløsningsmetallet.
En legering har ganske andre egenskaper — andet smeltepunkt,
anden styrke, anden haardhet, anden farve, anden egenvegt o.s.v. —
end de legerede metaller hver for sig. Ved at variere legeringens
sammensætning kan man faa de forønskede egenskaper, og legeringerne
har derfor en stor utbredelse og betydning inden maskinindustrien.
Ikke alle metaller lar sig like let legere. Evnen til at danne
legering avhænger ogsaa for en stor del av den procentiske sammen-
sætning av de enkelte metaller indbyrdes. Bly og sink legerer daar-
lig, likeledes kobber og jern. Om metallerne end kan være opløste,
saalænge legeringen er smeltet, vil et eller flere av dem ofte skille
sig ut ved avkjølingen; dette kaldes s a i g r i n g. Enkelte legeringer
forandrer sig ogsaa efter at være avkjølet til og under legeringens
smeltepunkt.
Ved alle legeringer er der et bestemt forhold mellem
de enkelte metaller, som gir laveste smeltepunkt. Legeringer som har
metallerne blandet i dette forhold kaldes e u t e k t i s k e.
De enkelte metaller optræder i legeringerne i krystallinsk
tilstand.
§ 32. Røde og gule legeringer. Disse indeholder altid kobber
i større mængde. En legering som utelukkende bestaar av kobber og
tin, kaldes b r o n c e. Dette navn brukes dog tillike for legeringer,
hvis væsentlige bestanddele er nævnte to metaller. Legeringer
av kobber og aluminium kaldes aluminiumbroncer.
Messing er betegnelsen for legeringer, hvis væsentlige indhold
er kobber og sink. Aluminiummessing indeholder foruten
kobber og sink tillike aluminium.
Metal er en benævnelse som i daglig tale brukes for legeringer
av kobber og sink med litt tin.
1 efterfølgende fortegnelse over legeringer er metallerne angit
med deres kemiske tegn, hvis betydning er nævnt paa side 2 og 3.