Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

58 oventil end ler- og grafitdiglerne, og ligner en gryte. — Digelovne brukes til smeltning av støpestaal, mitisstøpegods (§ n), kobber-, tin- og sinklegeringer, guld- og sølvlegeringer o. s. v. Fig. 43. Brændmaterialet kan være trækul, koks, gas eller olje; for de to førstnævnte anvendes som regel na- turlig træk. — Digelovnene er nærmere beskrevne i § 4°- § 37. Kupolovne. Av kupolovne1) kan næv- nes to hovedtyper, nemlig ovne med og ovne uten samlebeholder (forherd). K r i g a r’ s kupolovne har forherd, fig. 44 og 45. De bestaar av to hoveddele, skjakten JJ, fig. 45, som dannes av en platecylinder, foret med ildfast sten, samt forher- den S, en paralelepipe- disk eller cylindrisk be- holder, skruet sammen av støpejernsplater, eller for- arbejdet av jernplater, og i begge tilfælder foret med ildfast sten. Mellem sk jak- tens plateklædning og den ildfaste stenforing bør der være et mellemrum, saa stenen kan faa utvide sig uavhængig av jerncylinde- ren, fig. 45. Oventil (dette er ikke vist paa figuren) snevres platecylinderen sammen og ender i et vidt rør, hvorover anbrin- ges en regnhat av jern- plate. Mellem øvre ende av røret og regnhatten maa der være tilstrækkelig rum, saa forbrændings- Fig. 44. Denne kupolovn leveres av firmaet Krigar & Ihssen i Hannover, gaserne kan undvike. Derfor bæres regnhatten av 3—6 flatjernstæn- ger, hvis nedre ender er fæstet til avløpsrørets øvre kant. 1) tysk! Kupolofen, eng. cupola [-furnace].