Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
flattang, fig. 54. Større digler vilde ved denne behandlingsmaate let
kunne brækkes istykker, og man anvender derfor til større digler en
digeltang, fig. 55. Den i fig. 55 viste tang betjenes av en mand; er
diglerne saa tunge, at der kræves to mand til at løfte dem, bøies
tangens begge haandtak til hver sin side og i horisontal retning. En
Fig. 56.
Smelteovn fra Buess, G. m. b. H., Hannover.
mand tar da i hvert haandtak, og idet man løfter, vil tangen klemme
sig fast om diglen.
Koksforbruket ved digelovnene vil være ca. 55 kg pr. 100 kg
messing. For mere tungsmeltelige metaller er det større, saaledes for
100 kg støpejern 100 kg koks.
Undertiden anvendes kunstig træk; man maa da paase, at blæse-
luften ikke træffer diglen direkte, da denne ellers vil avkjøles sterkt.
Som regel bør blæseluften først ledes i kanaler, hvor den kan opvar-
mes av forbrændingsgaserne, og derpaa føres til det ytre kokslag.
Benyttes der olje som brændstof, er dette gjerne stenkultjæreolje,