Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

67 flattang, fig. 54. Større digler vilde ved denne behandlingsmaate let kunne brækkes istykker, og man anvender derfor til større digler en digeltang, fig. 55. Den i fig. 55 viste tang betjenes av en mand; er diglerne saa tunge, at der kræves to mand til at løfte dem, bøies tangens begge haandtak til hver sin side og i horisontal retning. En Fig. 56. Smelteovn fra Buess, G. m. b. H., Hannover. mand tar da i hvert haandtak, og idet man løfter, vil tangen klemme sig fast om diglen. Koksforbruket ved digelovnene vil være ca. 55 kg pr. 100 kg messing. For mere tungsmeltelige metaller er det større, saaledes for 100 kg støpejern 100 kg koks. Undertiden anvendes kunstig træk; man maa da paase, at blæse- luften ikke træffer diglen direkte, da denne ellers vil avkjøles sterkt. Som regel bør blæseluften først ledes i kanaler, hvor den kan opvar- mes av forbrændingsgaserne, og derpaa føres til det ytre kokslag. Benyttes der olje som brændstof, er dette gjerne stenkultjæreolje,