Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

69 Støperikoksen er mere kompakt end anden koks; den har større brænd- værdi, men er ogsaa dyrere. Som et eksempel paa støperikoksens sammensætning kan noteres: kulstof 86 %, vand 5 %, aske 8 %, svovel 1 %. Brændværdien er da 6900 kal /kg1 * *). Til sammenligning kan nævnes, at almindelige gode engelske stenkul indeholder: kulstof 80 °/0, vandstof 4 %, vand 9 °/0, kvælstof og svovel 2 %, aske 5 °/o, og har en brændværdi av 7500 kal./kg1). i hektoliter støperikoks veier ca. 45 kg, anden koks ca. 35 kg eller mere. 5. METALLERNES SMELTNING O.S.V. § 42. Jernsmeltning. Hovedtrækkene for fremgangsmaaten ved smeltning av jern er allerede omhandlet i § 39. Som slaggdannende stof (smign. § 3) brukes kalksten i den mængde som tabellen i § 37 angir. Fysikken lærer os at der kræves en bestemt mængde varme til at opvarme en givet vegt av et bestemt stof fra en givet temperatur til en anden givet temperatur. For de fleste stoffers vedkommende er den nødvendige varmemængde ikke like stor uan- seet hvor temperaturgrænserne ligger. Der skal saaledes en større varmemængde til for at opvarme I kg jern fra 900 til 901° C end der utkræves til opvarmning av samme vegtmængde fra 9° M 9C o. s, v. Som enhet for varmemængder brukes den mængde varme der medgaar til op- varmning av I kg rent vand fra 0° til 1° C. Denne varmemængde kaldes 1 kalori. Det antal kalorier som trænges til opvarmning av I kg av et stof 1° C benævnes stoffets specifike varme. I henhold til det som er anført foran, er den specifike varme forskjellig for de forskellige temperaturer. I almindelighet regner man med den midiere specifike varme mellem givne temperaturgrænser. Saaledes er det graa raajerns specifike varme mellem qO og ioo° C lik o,11, mens den mellem o° og 1200» C er lik 0,195. Fra det øieblik av at temperaturen er steget til smeltepunktet (for graat raajern 1200° C, for hvitt raajern lioo0 C, se § 2) indtræder der en forandring, idet temperaturen ikke økes, førend hele stofmængden er smeltet. Den varmemængde som maa tilføres i kg av stoffet, naar smeltetemperaturen er naaet, forat det skal kunne gaa over fra fast 1) Ved fuldstændig forbrænding utvikler 1 kg kulstof ca. 8080 kal. og 1 kg vandstof 29100 kab, mens der til fordampning av 1 kg vand medgaar ca. 600 kal. Efter Dulongs lov er brændværdien : 8080 C 4~ 29100 H — 600 H2O, hvor C, H O.S.V. betegner vegtmængderne av vedkommende stof. Eks. 8080 86 —- 600. —— = 6918,8 kal./kg. E. Lenoble angir følgende ligning for brændværdien («Tekn. TOO 100 Ukebl.» 1907, Ing. avdel., side 150): 87,4 (100 — aske — H2O). Med samme værdier som ovenfor angit for stoperikoks gir denne ligning en brændværdi: B = 87,4 (100 — 8 — 5) = 87,4 . 87 — 7603,8 kal./kg.