Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
69
Støperikoksen er mere kompakt end anden koks; den har større brænd-
værdi, men er ogsaa dyrere.
Som et eksempel paa støperikoksens sammensætning kan noteres:
kulstof 86 %, vand 5 %, aske 8 %, svovel 1 %.
Brændværdien er da 6900 kal /kg1 * *). Til sammenligning kan
nævnes, at almindelige gode engelske stenkul indeholder:
kulstof 80 °/0, vandstof 4 %, vand 9 °/0, kvælstof og svovel 2
%, aske 5 °/o, og har en brændværdi av 7500 kal./kg1).
i hektoliter støperikoks veier ca. 45 kg, anden koks ca. 35 kg
eller mere.
5. METALLERNES SMELTNING O.S.V.
§ 42. Jernsmeltning. Hovedtrækkene for fremgangsmaaten ved
smeltning av jern er allerede omhandlet i § 39. Som slaggdannende
stof (smign. § 3) brukes kalksten i den mængde som tabellen i § 37 angir.
Fysikken lærer os at der kræves en bestemt mængde varme til at opvarme en
givet vegt av et bestemt stof fra en givet temperatur til en anden givet temperatur.
For de fleste stoffers vedkommende er den nødvendige varmemængde ikke like stor uan-
seet hvor temperaturgrænserne ligger. Der skal saaledes en større varmemængde til for
at opvarme I kg jern fra 900 til 901° C end der utkræves til opvarmning av samme
vegtmængde fra 9° M 9C o. s, v.
Som enhet for varmemængder brukes den mængde varme der medgaar til op-
varmning av I kg rent vand fra 0° til 1° C. Denne varmemængde kaldes 1 kalori.
Det antal kalorier som trænges til opvarmning av I kg av et stof 1° C benævnes
stoffets specifike varme. I henhold til det som er anført foran, er den specifike
varme forskjellig for de forskellige temperaturer. I almindelighet regner man med den
midiere specifike varme mellem givne temperaturgrænser. Saaledes er det graa raajerns
specifike varme mellem qO og ioo° C lik o,11, mens den mellem o° og 1200» C er
lik 0,195.
Fra det øieblik av at temperaturen er steget til smeltepunktet (for graat raajern
1200° C, for hvitt raajern lioo0 C, se § 2) indtræder der en forandring, idet temperaturen
ikke økes, førend hele stofmængden er smeltet. Den varmemængde som maa tilføres
i kg av stoffet, naar smeltetemperaturen er naaet, forat det skal kunne gaa over fra fast
1) Ved fuldstændig forbrænding utvikler 1 kg kulstof ca. 8080 kal. og 1 kg vandstof 29100 kab, mens
der til fordampning av 1 kg vand medgaar ca. 600 kal. Efter Dulongs lov er brændværdien : 8080 C
4~ 29100 H — 600 H2O, hvor C, H O.S.V. betegner vegtmængderne av vedkommende stof. Eks.
8080 86 —- 600. —— = 6918,8 kal./kg. E. Lenoble angir følgende ligning for brændværdien («Tekn.
TOO 100
Ukebl.» 1907, Ing. avdel., side 150): 87,4 (100 — aske — H2O). Med samme værdier som ovenfor
angit for stoperikoks gir denne ligning en brændværdi: B = 87,4 (100 — 8 — 5) = 87,4 . 87 —
7603,8 kal./kg.