Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

73 teringen er at gi støpejernet et bestemt indhold av forskjellige stoffer som kisel, mangan, svovel, fosfor o.s.v. samt i det hele-taget at regu- lere jernets egenskaper i de gjenstande som skal støpes. Skal man ha nogen nytte av gatteringen, maa man saavidt mu- lig kjende egenskaper og sammensætning hos det raajern som man har og tillike hos det skrapjern (gammelt støpejern, løp, vrakstøpnin- ger os.v.) som man agter at anvende. Av skrapjern bør man derfor mest mulig benytte sit eget. Det raajern som brukes her i landet, kommer væsentlig fra Eng- land og Tyskland samt dels fra Skotland, Sverige og muligens Ame- rika. 1 den sidste tid benyttes ogsaa elektrojern fra vort eget land. Engelske merker er: Cleveland (utt. klivlænn, fællesbenævnelse paa flere sorter fra dette distrikt), Middlesborough (utt. middelsbro), Lisbay Liquid (utt. lissbei likvid) og flere andre. Skotske merker: Coltness, Gartsherry og flere. Tyske merker: Bremer, Lothringer, Siegerländer, Lubecker, Luxemburger og mange andre. Svensk trækuljern. Norsk elektrojern bl. a. fra Tinfos Jernverk. Flere av ovennævnte merker deles atter i: H e m a t i t1) (eng.: Hematite, tysk: Hämatit) med lavt fosforindhold; støperiraajern eller støperijern (eng.: pig iron — utt. pig eiren —, tysk Giesserei- eisen) i 2 og flere nummere med større forforindhold end hematit; specielle raajernssorter, som ofte har mindre betydning end der reklameres for. Verein deutscher Eisengiessereien har opsat nedenstaaende nor- mer, som imidlertid endnu ikke har vundet indgang overalt ved de tyske jernverker: Hematit. I II III2) Si mindst 3,0 7o 2,5 7o 1,8 °/o Mn ikke over 0,8 °/0 0,8 % 0,8 % P — 0,1 % 0,1 % 0,1 % S 0,02 % 0,0? % 0,04 % S t 0 p e r i r a a j j e r n. I II III2) Si mindst 3,o % 2,5 % 1,8 % Mn ikke over o,8 % 0,8 % 0,8 % l) Navnet er sammensat av to græske ord og betyr btodsten. Efter oprindelig at være benyttet som be- tegnelse for rødjernsten (S i) gik navnet over til at betegne det av rødjernstenen fremstillede jern ; nn ulvindes hematit ogsaa av andre malme. 2) De romerske tal I, II og III maa ikke forveksles med de handelsnummere som jernet sælges under De almindeligste handelsnummere av stoperijern er nr. x og 3 samt fra enkelte verker nr. 5; de lave- ste av disse nummere har størst kiseiindhold og mindst svovel.