Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

76 staalavfald. Overstiger avfaldsprocenten 10, tilsætter man til det smel- tede jern efter uttapningen °/o valset eller trukket (ikke støpt) alu- minium. Dette metal utskiller gaserne, forhindrer dannelsen av blærer og gir et tætkornet støpegods. For at erholde de indre flåter i cy- linderen mest mulig feilfrie holdes kiselprocenten saa lav som mulig; dog maa der tas hensyn til at jernet ikke biir for haardt for verktøiet, — kisel gjør nemlig jernet bløtere. Er kiselindholdet forlitet kan der tilsættes ferrosilicium (kiseljern). Trækuljern er bedst, da det gir tæt gods med litet svovelindhold. Endskjønt skrap støpejern gir tæt gods, maa der ikke uten efter nøiagtig beregning anvendes mere end io % forat svovelmængden ikke skal bli for stor. Det er sikrere at bruke tætkornet raajern og staalavfald. For opnaaelse av ekstra styrke anvendes ferromangan (en forbindelse av jern og mangan som faaes i handelen), bedst i større stykker i kupolovnen eller ogsaa i finknust form efter jernets uttapning. Formeget mangan maa ikke brukes, da mangan i mængder fra omkring 2 % gjør jernet haardt og grovkornet. Undertiden tilsættes kiselmangan, indeholdende 20 til 40 % Si, 75 til 55 % Mn, resten jern og litt forurensninger. Den bedste maate, hvorpaa man faar finkornet støpejern er ved at tilsætte op til 5 °/o støpejernspaaner. Spaanerne stampes tæt i ca. 10 cm høie trækasser som anbringes i kupolovnen1). Staalspaaner kan ogsaa brukes, — se ovenfor om staalavfald — og anbringes da like- ledes i kasser. Spaaner av støpejern og staal bør ikke blandes, da smeltetemperaturen er forskjellig. Et utmerket rensningsmiddel er det nylig i handelen bragte me- talliske calcium. < Dette stof forbinder sig let med surstof, vandstof og kvælstof, men da det ikke indgaar forbindelse med jernet behøver man ikke at være ængstelig for at anvende meget. Et passende kvantum er 200 gr til 100 kg jern 0: o, 2 %. 2. Jern for maskinstøpegods i sin almindelig- h e t. Likesom ved stopning av cylindre maa man ta hensyn til at de færdige gjenstande let skal kunne bearbeides med skjærende verktøi. Imidlertid støpes cylinderne altid i tørre former, mens en stor del av det almindelige maskingods støpes i halvtørre sandformer. Nu vil jernet avkjøles raskere og bli haardere i en fugtig end i en tør form; derfor maa jern som støpes i fugtige former altid indeholde forholdsvis meget kisel. Efterfølgende tabel2) kan tjene som rettesnor. 1) Efter W. J. Keep i «The Foundry» vol. 31, side 160, 1907. 2) Den tabellariske fremstilling er dels bygget paa opgaver av W. J. Keep i «The Foundry», vol. 31, 1907, side 160, dels paa opgaver av Wust i «Stahl und Eisen».