Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4. Syrefast støpejern. Efter opgaver av Carl Rott i
«Eisenzeitung» kan noteres, at støpejern vil være motstandsdygtig mot
syrer, naar det indeholder: o,8 til 2,0 % Si; 0,4 til 0,6 °/0 P; 0,02
til 0,03 % S; 1,0 til 2 °/0 Mn og 3,0 til 3,5 °/0 C total. Ved stop-
ningen bør anvendes ren koks. Det er fordelagtig at der er litet kisel
og litet kulstof, hvorfor skrapstaal er en utmerket tilsætning. En ty-
pisk analyse er følgende: 1,8 % Si; 0,6 °/0 P; 0,03 % S; 0,9 °/0
Mn og 2,9 % C total.
Fremfor alt gjælder det at støpegodsets overflate maa være tæt;
selv smaa porer som kun kan sees under en sterk lupe er skadelige,
fordi syren da kan trænge ind i materialet og faar en stor overflate
at virke paa. Der hvor syren kommer maa jernet ikke være bearbeidet.
5. Støpejern, utsat for ildens paavirkning. Si
i til M %, Mn ikke over 0,45 °/0, P under 0,2 og S under 0,07.
6. Ovne og radiatorer. Si 2 til 2,25 °/0.
7. R 0 r o g r 0 r d e 1 e. Si 1,5 til 2,3 %.
Beregningen av gatteringen utføres paa lignende
maate som beregningen av metallegeringer (§ 34); kun lar det sig
ikke gjøre ved regning direkte at fastsætte procentindholdet av de
enkelte stoffer, men man maa tildels prøve sig frem.
Eksempel: Et støperi har følgende jernsorter:
a. Hematit med følgende procentindhold: Si 2,4 %, Mn 0,75 °/0)
P 0,12 %, S 0,04 %.
b. Støperiraajern nr. 3 med følgende procentindhold: Si 1,6 %,
Mn 0,8 %, P 0,7 %, S 0,03 %.
c. Skrapjern med følgende omtrentlige procentindhold: Si 1,2 %,
Mn 0,5 %, P 1,0 %, S 0,1 %.
Der skal smeltes endel jern for cylinderstøpegods og endel for
søiler; de sidste skal ikke bearbejdes. Av cylinderjern trænges ialt
ca. 800 kg og av jern forøvrig vil medgaa ca. 1000 kg, iberegnet tap,
løp, spild o.s.v.
Man faar da at beregne to forskjellige gatteringer; cylinderjernet
smeltes først, derpaa søilejernet. Skrapjernets kiselindhold vil under
smeltningen antagelig gaa ned med ca. 10 %, saaledes at det biir:
b2 — — • i,2 = 1,08 %. Støperiraajernets kiselindhold gaar an-
tagelig ned med 12 %> °g hematitens med 15 %; derved vil kisel-
indholdet bli: for støperijernet 1,6 — • 1,6 1,4 %, og for he-
matiten 2,4 - Æ . 2,4 - 2