Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
gammel træstamme i skematisk
Latnten- Ttkrwioyi■
Fig. 62.
Vandret og lodret gjennemsnit av en 4 aar gammel træ-
stamme i skematisk fremstilling.
deller. Den løse mahogni «arbeider> forholdsvis litet. Den saakaldte
spanske mahogni kommer væsentlig fra Kuba. Mahogni fra sydkysten
av Honduras er svampet (bay-wood); i den nordligere del er den fastere.
Av uegte mahogni kan nævnes:
„afrikansk mahogni'1 (Khaya senegalensis),
„Kapmahogni“ (Pteroxylon obliquum) og
„Guadeloupemahogni“ (Anacardinm occidentale) Den sidste benævnes un-
dertiden „hvit mahogni".
Fig. 62 viser horisontalt og vertikalt gjennemsnit av en 4 aar
fremstilling. M er marvcellerne; 1,
2, 3 og 4 er vedens karbundter,
som er ordnet i kredser. Disse
karbundtkredser danner for hvert
aar tydelig adskilte saakaldte
aarringer. Den inderste del
av disse aarringer, som dannes
under træets raskere vekst om
vaaren, faar større celler og
løsere ved, mens de ytre dele,
som dannes naar saftopstignin-
gen avtar utover høsten, faar
mindre celler og saaledes fastere
ved. C er kredser av bastlag,
hvorav der fremkommer et for
hvert aar, samt mellem disse
og den ytterste aarring sevje-
laget, som indadtil avgir næring
til nye vedlag og utad til nye
bast- og barklag. B er bark-
lagene og O overhuden. S er de saakaldte marvstraaler, o: smale
striper av løse celler. Disse gaar dels helt fra marven, dels blot fra
grænsen av de forskjellige aarringer ut til barken. Særlig hos en-
kelte træsorter, f. eks. ek og bøk, skjelnes de fra veden ved særegen
glans og tildels forskjellig farve.
Træets indre aarringer er gjerne de fasteste og betegnes ved
navnet malm; de ytre, løsere aarringer kaldes jete.
§ 48. Krypning og svelling. Til modeller kan træet kun bru-
kes i tør tilstand. Ved tørringen svinder eller kryper træet og
altid mest i retning av træstammens omkreds, hvor veden er løsest.
Efter træets længderetning er svindingen liten. Tørres en træstamme,