ForsideBøgerJernets Og Metallegeringe…i : En lære- og haandbog

Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

Forfatter: L. J. Larssen

År: 1915

Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri

Sted: Porsgrund

Udgave: 2

Sider: 288

UDK: 669.1

Med 454 figurer i teksten og flere tabeller

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
86 gammel træstamme i skematisk Latnten- Ttkrwioyi■ Fig. 62. Vandret og lodret gjennemsnit av en 4 aar gammel træ- stamme i skematisk fremstilling. deller. Den løse mahogni «arbeider> forholdsvis litet. Den saakaldte spanske mahogni kommer væsentlig fra Kuba. Mahogni fra sydkysten av Honduras er svampet (bay-wood); i den nordligere del er den fastere. Av uegte mahogni kan nævnes: „afrikansk mahogni'1 (Khaya senegalensis), „Kapmahogni“ (Pteroxylon obliquum) og „Guadeloupemahogni“ (Anacardinm occidentale) Den sidste benævnes un- dertiden „hvit mahogni". Fig. 62 viser horisontalt og vertikalt gjennemsnit av en 4 aar fremstilling. M er marvcellerne; 1, 2, 3 og 4 er vedens karbundter, som er ordnet i kredser. Disse karbundtkredser danner for hvert aar tydelig adskilte saakaldte aarringer. Den inderste del av disse aarringer, som dannes under træets raskere vekst om vaaren, faar større celler og løsere ved, mens de ytre dele, som dannes naar saftopstignin- gen avtar utover høsten, faar mindre celler og saaledes fastere ved. C er kredser av bastlag, hvorav der fremkommer et for hvert aar, samt mellem disse og den ytterste aarring sevje- laget, som indadtil avgir næring til nye vedlag og utad til nye bast- og barklag. B er bark- lagene og O overhuden. S er de saakaldte marvstraaler, o: smale striper av løse celler. Disse gaar dels helt fra marven, dels blot fra grænsen av de forskjellige aarringer ut til barken. Særlig hos en- kelte træsorter, f. eks. ek og bøk, skjelnes de fra veden ved særegen glans og tildels forskjellig farve. Træets indre aarringer er gjerne de fasteste og betegnes ved navnet malm; de ytre, løsere aarringer kaldes jete. § 48. Krypning og svelling. Til modeller kan træet kun bru- kes i tør tilstand. Ved tørringen svinder eller kryper træet og altid mest i retning av træstammens omkreds, hvor veden er løsest. Efter træets længderetning er svindingen liten. Tørres en træstamme,