Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Lysets Reflektion og Brydning. Piet. eller Vandet bliver stærkt opvarmet og som Følge deraf ogsaa de nærmeste Lnftlag, som derved bliver fortyndede og stiger Ul- veirs, at saadanne Luftspeilinger opstaar. Der vil jo nemlig da let danne sig afvexlende tætte og mindre tætte Luftlag, som alt- saa let maa kunne give Anledning til Total-Reflektioner. Ligger der saaledes over den stærkt ophedede Jord et af dennes Varme fortyndet Luftlag, saa kan det hænde, at Straalerne, f. Ex. fra et hpierestaaende af et tættere Luftlag omgivet Træ, bliver totalt reflekteret, og befinder man sig nu i den reflekterede Straales Udfaldsretning, saa vil man faa se et omvendt Billede af Træet. Paa samme Maade kan en Sky reflekteres saa, at det ser ud, som om den laa nede paa Jorden, og den kan da faa en fluf- fende Lighed med en Vandflade. Men da den fortyndede Luft stiger tilveirs, saa indsees det, at der i Atmosfæren ogsaa hpiere tilveirs kan findes afvexlende tættere og tyndere Lag og i alle mulige indbyrdes Stillinger. Herved vil det da kunne ske, at der sees Billeder, snart opret- staaende, snart paa Hovedet af Gjenstande, der ligger endog langt Under Horizonten. Det er paa denne Maade, at de skaffende Oasebilleder i de af Solens Straaler glpdende Sandørkener, det fra Italiens Kyster bekjendte Fata-Morgana og alle de andre ofte hpist fantastiske, ofte aldeles naturtro Luftspeilinger opstaar. I Fig. 63 er leveret en Tegning af en Luftspeiling tilsps;,man ser her det omvendte Billede af Dampskibet og et Dobbeltbillede af et ftørre i den yderste Horizont seilende Skib hpit oppe i Skyerne. Diet er et Lindseapparat. Det bestaar af en hvid, ugjen- nemsigtig Kuglestal, den saakaldte Senehinde (Fig. 64), som fortil gaar over i Hornhinden Ir, der er gjennemsigtig. Et Stykke bagenfor denne sidder Lind s en 1, der saaledes deler Diet i et Forkammer f, og et Bagkammer b, som begge to er fyldte med en gjennemsigtig Vcedste. Foran Lindsen ligger den farvede Regnbuehinde eller Iris, i hvis Midte findes en Aabning, Pupillen, som kan trækkes sammen og s Udvides, hvorved Diet efter Behag kan lade flere eller færre Straaler Udenfra trænge ind. I Bagkammeret dcekkes Senehinden ø'Sr 1> limit, sprst af den paa sin indvendige Side sort- faroebe Aarehinde, og indenfor denne igjen ligger som et Dække Nethinden ^8—' n, der er en Udbredelse af de fra Hjernen gjennem Aabningen o kommende Synsnerver. Naar Straalerne fra en Gjenstand trænger ind til Lindsen, brydes de her og Fig. 64. Oiet. danner et omvendt Billede inde i Diet. Forat man tydelig skal funne se dette, er det npdvendigt, at Billedet falder npiagtig