Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

 Lysets Reflektion og Brydning. Oiet. 95 paa Nethinden. Men dette vilde ikke vcere muligt, hvis Lind- sens Krumning bestandig var den samme, idet nemlig da blot Gjenstande i en vis, bestemt Afstand fra Diet vilde give et Billede paa denne. Derfor er ved egne Muskler Viet sat istand til at forandre Lindsens Krumning, idet den kan sammentrækkes eller Udvides. Hvis man saaledes fæster Blikket paa en Gjen- stand, hvis Billede altsaa falder paa Nethinden, saa vilde Billedet af en fjernere Gjenstand falde foran og af en nærmere bag denne Hinde og altsaa ikke tydelig sees; men i det samme Blikket rettes mod den fjernere Ting, vil ogsaa Lindsens Krum- ning blive mindre stcerk, og derved Straalernes Krydsnings- pnnkt rykkes længere tilbage, saaat Billedet falder paa Net- hinden. Der er imidlertid en Grænse for denne saakaldte Akkomoda- tionsevne, og heller ikke besidder de forfljellige Dine den i lige Grad. Nogle Vine er ikke istand til for nærmere Afstand at trykke Lindsen nok sammen. Billedet vil falde bagenfor Nethinden, Ømene er, som man siger, langsynte. Andre lider af den modsatte Mangel, de kan ikke udvide Lindsen nok, til at fjernere Gjenstandes Billede falder paa Nethinden, det vil falde foran denne, Vinene er nærsyn te. Forat afhjælpe dette benyttes Briller. Disse bestaar for langsynte Arne i konvexe Glas- lindser, der efter det foregaaende vil samle Straalerne, saaat altsaa Billedet falder nærmere end Uden Hjælp af dem. For ncersynte anvendes Glas, der er hulslebne, konkave, altsaa med Gjennemsnit som Fig. 65. Et saadant Glas spreder Straalerne, inden de træffer Dielindsen, og rykker altsaa Billedet længer tilbage. • For ethvert Vie er der en vis Afstand, hvori W det bedst opfatter Billeder, denne kaldes den tyde- lige Synskreds og er den, hvori man under Lces- Ä ningen uvilkaarlig holder en Bog. EM Den Vinkel, hvorunder en Gjenstand sees, rr det vil sige den Vinkel, som Straalerne fra Gjen- »Jr®* . standens Omkreds til Diet danner med hinanden, 1 ' kaldes Synsvinklen. Denne maa have en vis, om end' meget liden Stprrelse; bliver den for liden, sees Tingen ikke. Dette kan komme enten, af, at Gjenstanden i og for sig er saa uendelig liden, at, hvor nær den end bringes. Synsvinklen bliver for liden, eller deraf, at Gjenstanden er saa fjern, at Vinklen af denne Grimd bliver for liden. Forat afhjælpe disse Mangler har man opfundet de i næste Afsnit omhandlede JnstrUmenter.