Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Mikroskop, Teleskop og Kikkert. 97 Det enkelte Mikroskop eller Luppen, som den almin- deligvis kaldes, bestaar af en konvex Glaslindse, enten blot ind- fattet med en Rand og forsynet med Haandtag eller ogsaa an- bragt paa et Stativ, se Fig. 66, som tillige bærer en gjennem- brubt Plade P, hvorpaa Gjenstanden anbringes, samt et hult Speil 8, hvorved man bliver istand til at samle flere Lysstraa- ler til Gjenstanden, saa at den tydeligere sees. den tydeligere sees. Fig. 67. Luppens Princip. ler til Gjenstanden, saa Hvis en Gjenstand opstilles indenforBrcend- punktet B af en Luppe, vil der heraf ikke dan- nes noget Billede paa den anden Side af Lind- ■ sen som i de fpr om- talte Tilfælde. Af de fra a ridgaaende Straa- ler vil den gjennem Lnppens Centrum O gaaende stryge videre i samme Retping, medens alle andre som s. Ex. a c vil brydes i Retningen d e, men ikke saa meget, at den krydser Straalen O f eller nogen af de andre fra a Udgaaende Straaler. Straalerne vil ogsaa efter Gjennemgangen gjennem Lindsen løbe ud fra hinanden, og der kan fplgelig intet Billede dannes her. Derimod vil det for et Vie paa den hpire Side se Ud, som om Straalen ed kom fra az; Niet vil med andre Ord se Gjenstanden a b forstyrret ved az b'. Som man ser, bliver ogsaa Billedet her opretstaaende, men der er densamme Egenskab ved dette Billede som ved Billederne ved et almindeligt Speil, at det blot tilsyneladende ftndes der, det er intet virkeligt Billede, som kan opfanges paa en Skjcerm. Luppen anvendes altsaa saa, at Gjenstanden anbringes paa den ene Side nær Luppen og Øiet paa den anden. Den virkelige Gjenstand synes derved forstprret og rykket længer til- bage; man forandrer nu det gjensidige Forhold mellem Gjen- stand, Die og Lappe, indtil man faar Billedet til at falde i den tydelige Synsvidde. Brugen af Forstørrelsesglas har været kjendt fra meget gamle Tider. Allerede i Oldtiden anvendtes saaledes Glaskug- ler eller Balloner fyldte med Vand eller en anden gjennemsigtig og lysbrydende Væske ved Læsningen af fin Skrift, ved Grave- ringen af Kameer o. s. v. Nutildags bruges den slebne Glas- lUppe af adstillige Haandverkere, som Urmageren, Gravpren o. fl. og den er aldeles UUndvcerlig for Videnskaben. Zoologen, Bo- tanikeren, Mineralogen, Kemikeren, Lægen, alle maa de stadig ty til Luppen for at bestemme de smaa Dyr, Planter, Krystaller eller de endnU mindre Enkeltheder ved dem. De forsijellige gjennemsigtige Legemer har en forfljellig Bryd- Store Opfindelser. 7