Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
Forfatter: O. A. Corneliussen
År: 1881
Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 379
UDK: 6 (09)
Tildels efter
L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
ved
O. A. Corneliussen,
Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.
Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
Mikroskop, Teleskop og Kikkert.
ningsevne ligeoverfor Lysstraalerne, og jo stærkere de bryder
Lyset, des større bliver under ellers lige Omstændigheder deres
Forstørrelse, ligesom denne ogsaa forøges, naar Krumningen bli-
ver stærkere. Man kan dog aldrig ved det enkelte Mikroskop
eller Luppen frembringe en Længdeforstprrelse af mere end omtrent
50 Gange. Vil man derfor have denne endnu større maa man bruge
Det sammensatte Mikroskop. Hertil anvendes to
Lindser of ulige Dimensioner. Den mindste anbringes nærmest
Gjenstanden og kaldes Objektivlindsen, den største nærmest Diet
og kaldes Okularlindse.
Det fprste af to Lindser sammensatte Mikroskop blev fabri-
keret af Hollænderen Zakarias Jansen og overrakt Erkehertug
Karl Albert af Werrige; det havde en Længde af to Meter og
var altsaa særdeles ubekvemt. Det forbedredes siden af Galilcei
og Robert Hooke. For at faa stor Forstyrrelse maatte man an-
vende meget stcerktbrydende Lindser, men der viste sig nu, naar
man vilde drive Længdeforstørrelsen paa denne Maade udover
150 til 200 Gange, en Hindring, som syntes uovervindelig, og
som ogsaa i vel 200 Aar hindrede Mikroflopets videre Udvikling.
Denne Hindring flrev sig fra den Omstændighed, at Lyset,
naar det g aar over fra et Medium til et andet, s. Ex. fra Luft
ind i Glas, ikke alene brydes eller afbpies fra sin Retning, men
ogsaa oplsses i flere Straaler med hver sin forskjellige Farve,
noget som nærmere vil blive omtalt i Afsnittet om Spektralana-
lysen. Det almindelige hvide Lys bestaar nemlig af flere Far-
ver, som ikke brydes ligemeget, og som derfor ved Gjennemgan-
gen gjennem et andet Medium afbpies i mere eller mindre Grad
og saaledes kommer adflilte ud. Jstedetfor en lys Plet, vil
man derfor faa en Plet med forfljellige, adflilte Farver, hvad
der nødvendigvis vil forstyrre Billedet. Hvis Lindsen kun har en
svag KrUmning, vil Forskjellen i Afbøjningen hos de forfljellige
Farver være faa liden, at de nogetncer dække hverandre, og man
faar da Indtrykket af hvidt Lys; men naar Krumningen bliver
stærkere, gjpr de forvildende Farver sig ogsaa stærkere gjceldende
og forstyrrer tUfUit, naar Lindsen, som omtalt, giver en Forstyr-
relse af 150—200, aldeles det dannede Billede.
Fyrst i 1757 lykkedes det en Optiker i London ved Navn
Dollond at fabrikere Lindser, som ikke led af denne Mangel, saa-
kaldte akromatiske Lindser. Han naaede til dette Resultat
ved at forene to Lindser af forfljellige Sorter Glas med ulige
Brydningsevne. Han benyttede en Lindse af Kronglas, hvis
begge Overflader var konvexe, og en anden af Flintglas med
konkav Overflade paa den ene Side og konvex paa den anden.
Fra nu af kunde man drive Mikroflopets Forstyrrelse videre, og
man har nu saadanne Instrumenter med en Lcengdeforstprrelse
af indtil 1200.