Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Forfatter: O. A. Corneliussen

År: 1881

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 379

UDK: 6 (09)

Tildels efter

L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

ved

O. A. Corneliussen,

Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.

Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
98 Mikroskop, Teleskop og Kikkert. ningsevne ligeoverfor Lysstraalerne, og jo stærkere de bryder Lyset, des større bliver under ellers lige Omstændigheder deres Forstørrelse, ligesom denne ogsaa forøges, naar Krumningen bli- ver stærkere. Man kan dog aldrig ved det enkelte Mikroskop eller Luppen frembringe en Længdeforstprrelse af mere end omtrent 50 Gange. Vil man derfor have denne endnu større maa man bruge Det sammensatte Mikroskop. Hertil anvendes to Lindser of ulige Dimensioner. Den mindste anbringes nærmest Gjenstanden og kaldes Objektivlindsen, den største nærmest Diet og kaldes Okularlindse. Det fprste af to Lindser sammensatte Mikroskop blev fabri- keret af Hollænderen Zakarias Jansen og overrakt Erkehertug Karl Albert af Werrige; det havde en Længde af to Meter og var altsaa særdeles ubekvemt. Det forbedredes siden af Galilcei og Robert Hooke. For at faa stor Forstyrrelse maatte man an- vende meget stcerktbrydende Lindser, men der viste sig nu, naar man vilde drive Længdeforstørrelsen paa denne Maade udover 150 til 200 Gange, en Hindring, som syntes uovervindelig, og som ogsaa i vel 200 Aar hindrede Mikroflopets videre Udvikling. Denne Hindring flrev sig fra den Omstændighed, at Lyset, naar det g aar over fra et Medium til et andet, s. Ex. fra Luft ind i Glas, ikke alene brydes eller afbpies fra sin Retning, men ogsaa oplsses i flere Straaler med hver sin forskjellige Farve, noget som nærmere vil blive omtalt i Afsnittet om Spektralana- lysen. Det almindelige hvide Lys bestaar nemlig af flere Far- ver, som ikke brydes ligemeget, og som derfor ved Gjennemgan- gen gjennem et andet Medium afbpies i mere eller mindre Grad og saaledes kommer adflilte ud. Jstedetfor en lys Plet, vil man derfor faa en Plet med forfljellige, adflilte Farver, hvad der nødvendigvis vil forstyrre Billedet. Hvis Lindsen kun har en svag KrUmning, vil Forskjellen i Afbøjningen hos de forfljellige Farver være faa liden, at de nogetncer dække hverandre, og man faar da Indtrykket af hvidt Lys; men naar Krumningen bliver stærkere, gjpr de forvildende Farver sig ogsaa stærkere gjceldende og forstyrrer tUfUit, naar Lindsen, som omtalt, giver en Forstyr- relse af 150—200, aldeles det dannede Billede. Fyrst i 1757 lykkedes det en Optiker i London ved Navn Dollond at fabrikere Lindser, som ikke led af denne Mangel, saa- kaldte akromatiske Lindser. Han naaede til dette Resultat ved at forene to Lindser af forfljellige Sorter Glas med ulige Brydningsevne. Han benyttede en Lindse af Kronglas, hvis begge Overflader var konvexe, og en anden af Flintglas med konkav Overflade paa den ene Side og konvex paa den anden. Fra nu af kunde man drive Mikroflopets Forstyrrelse videre, og man har nu saadanne Instrumenter med en Lcengdeforstprrelse af indtil 1200.