Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
Forfatter: O. A. Corneliussen
År: 1881
Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 379
UDK: 6 (09)
Tildels efter
L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
ved
O. A. Corneliussen,
Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.
Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mikroskop, Teleskop og Kikkert.
99
Det sammensatte Mikroskop bestaar som allerede nævnt af
en Objektiv- og en Okularlindse, der har konvex Overflade paa
begge Sider eller er bikonvexe, som man siger. Gjenstanden
A B anbringes imellem den enkelte og dobbelte Brcendvidde af
Objektivlindsen O, hvorved der efter Pag. 92, vil dannes et
forstyrret og omvendt Billede a b paa den anden Side udenfor
den dobbelte Brcendvidde. Nu anbringes her Okularlindsen P
JB
O,
A
Fig. 69.
Sammensat Mikroskop.
a!
Fig. 68. Sammensat Mikrostop.
saaledes, at Billedet a b falder indenfor dettes Brcendvidde, hvor-
ved der, som ved Lnppen Pag. 97 forklaret, heraf igjen vil
dannes et tilsyneladende Billede a'b', der staar opret i Forhold
til ab og atter er forstprret. Okularlindsen er altsaa ikke an-
det end en Luppe, hvorigjennem man betragter, ikke selve Gjen-
standen, men dens indtil" de mindste Detailler aldeles tro Billede,
der allerede før gjennem Objektivet er bleven forstørret.
For at ikke andre Straaler udenfra flal
virke forstyrrende ind paa Billedet, er saavel.
Okular som Objektiv indfattede i et indven-
dig sortfarvet Rpr, der er indrettet font paa
Fig. 69 vist. Gjenstanden anbringes paa det
gjennembrudte Bord B og bliver nedenfra
oplyst i stærk Grad ved Hjcelp af Hulspejlet
D, som ved Skruen A kan stilles saaledes,
at Dagslysets Straaler falder ind paa det.
Ved C er Objektivlindsen anbragt i den ene
Ende af Rpret og ved F er Okularet, der
ved Skruen E kan bringes nærmere til eller
længere fra Objektivet og saaledes sætter Ob-
servatoren istand til at lade Biledet falde i
den lydelige Synsvidde.
Naar man taler om et Mikroskops For-
styrrelse, mener man gjerne Længdeforstørrelsen.
Dets Overfladeforstprrelse bliver da Kvadratet
af dette Tal; hvis saaledes Længden forøges
100 Gange, forpges Overfladen 10000 Gange.
Jo stærkere brydende Lindserne er, des ftørre
bliver Forøgelsen, men man maa, som nævnt,
ved meget stærke Forstyrrelser anvende akromatiske Lindser.
Mikroskopet fortceller os de underligste, de mest utrolige Ting.