Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

106 Mikro stop. Teleskop og Kikkert. Vinde dreies rundt. Senere har en anden Englænder, Lord Ros s, fonftrueret endnu ftørre Teleskoper end Herschels. Speilene er af saakaldet Speilmetal, en Legering af Kob- ber og Tin, men de bliver snart matte og forandrer Undertiden paa Grund af den uhyre Tyngde sin KrUmning, hvorfor de ikke er hensigtsmæssige. Glasspeil med Kviksylvbelceg paa Bagsiden kan ikke anvendes, da det er godtsom umuligt at faa begge Glassets Flader parallels. Franflmanden Foucault har for- bedret Speilet ved at fabrikere det af Glas med Splvbelceg paa den hlllflebne Flade. Herved kan man faa Speile, som paa samme Tid, som de er meget lettere i Vægt og simplere at fa- brikere, tillige har særdeles stor Reflektionsevne. Kikkerten. Ved Kikkerten anvendes, som ovenfor nævnt, Glaslindser istedetfor Speil. Man har flere forstjellige Slags efter den forstjellige Anvendelse. G ali lceis Kikkert be- staar, se Fig. 77, af en konvex Lindse O, Objektivet, og en kon- kav Lindse o, Okularet. Rettes Objektivlindsen O mod en fjern Gjenstand, vil der danne sig et omvendt Billede a b af denne omtrent ved Lindsens Brænd- vidde, men nu opstilles den Objektivet og Billedet, faa at 9- Fig. 77. Galileis Kikkert. konkave OkUlarlindse o imellem ,_.z__________ dette falder noget indenfor Okularets Brcrndvidde. Straalerne vil da spredes, som om de kom fra a'b', det vil sige, Øiet, som befinder sig strax bagenfor o, vil se et ende Billede af Gjenstanden ved a' b'. forstprret og opretstaa- stille Lindserne fæstes i hver sin Ende af et ind- vendig sværtet Rpr, der er delt i to Dele, hvoraf den ene kan bevæges indeni den anden; dette er nødvendigt, baade fordi Billedet a b, naar Gjenstanden rykker ncer- mere, fjerner sig fra o, der paa sin Side altid maa have samme Afstand o saa, at Billedet a' b' Almindeligvis forenes to Fig. 78. Keplers Kikkert, fra a b, og fordi man maa kunne falder i den tydelige Synsvidde. _______...vv..avw „v saadanne Kikkerter, saaat man faar en for hvert Øie. Man be- ncrvner dem ofte Dheaterkikkerter. Kepplers eller den astronomiske Kikkert. Ved