Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Mikroskop, Teleskop og Kikkert. 107 denne er, se Fig. 78, baade Objektivet 0 og Okularetet o konvexe Lindser, hvoraf den fprste er stor og har svag Krumning eller, hvad der er det samme, stor Brcendvidde, medens den sidste er liden og har stærk Krumning eller liden Brcendvidde. Rettes Objektivet 0 mod en fjern Gjenstand, vil der om- trent i dettes Brcendvidde dannes et omvendt Billede a b, dette Billede betragtes som ved Lappen gjennem Oklllaret o, som har mindre Afstand fra a b end dets Brcendvidde, og det vil da give et tilsyneladende Billede az b', der er forstyrret og opret i For- hold til a b, altsaa omvendt i Forhold til Gjenstanden, noget som ved dets Brug som astronomisk Kikkert ingen Betydning har. Ogsaa her er Okularet bevægeligt forat bringe Billedet i den tydelige Synsviddes Afstand fra Viet. Den almindelige Kikkert. Denne er knn forskjellig fra den astronomiske deri, at den har nok en konvex Lindse, forat ikke Billedet skal komme til at staa paa Hovedet. Af den betragtede Gjenstand vil Objektivet 1 levere et om- vendt Billede b n, men idet Straalerne herfra passerer Lindsen 2, dannes et i Forhold til Gjenstanden opretstaaende Billede a' b', der gjennem Okularet 3 betragtes som gjennem en Luppe og giver et forstørret og opretstaaende Billede a" b", naar 3 brin- Fig. 79. Den almindelige Kikkert. ges nærmere til a' b' end dets Brcendvidde. Oklllaret og den midterste Lindse er her gjerne forenet i samme Rsr, og dette kan as samme Hensyn, som under den Kepplerske Kikkert omtalt, be- væges indeni Rpret for Objektivlindsen.