Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

IX. Vliguerrotypi og Fotografi. Camera obscura. Det saakaldte Camera obscura bestaar blot af en Kasse, der indvendig er sværtet, og i hvis Forvæg der er et lidet rundt Hul, medens Bagvæggen bestaar af en gjen- Fig. 80. Camera obscura. nemflinnelig Skjcerm f. Ex. en matfleben Glasplade. Straalerne fra en Gjenstand udenfor vil trænge gjennem den lille Aabning og paa Bagvæggen give et omvendt Billede af Gjenstanden, se Fig. 80. Dette Bil- ledes Klarhed og Ty- delighed forpges,naar man anbringer en konvex Lindse foran Aabningen, idet man herved samler flere Lysstraaler og fplge- lig faar Billedet stær- kere belyst. Glas- pladen maa ogsaa Fig. 81. Camera obscura til Fotografi. være anbragt saaledes, at den fan flyttes frem og tilbage forat stilles paa det Sted, hvor Billedet er tydeligst. Dette opnaaes enten ved, at Kassen er i to Dele, faa at den bagre Del. kan skyves ind i den forreste, se Fig. 81, eller derved, at det bagerste af Kammeret dannes af foldet Skind, som tillader den hertil føiede Indfatning for Glaspladen at bevæges. I et kort Messingrpr fcestes Lindsen til den forreste Ende af Kassen. Daguerrotypi. En fransk Lpitnant ved Navn Niepce begyndte i Aaret 1813 at spekulere paa Midler til at faa det i Camera obscura dannede Billede fæstet, det vil altsaa sige, paa at bringe selve Lysstraalerne til at tegne et varigt Billede, der kunde blive staaende paa Skjcermen, selv efterat denne var taget