Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Daguerrotypi og Fotografi. 109 ud af Cameraet, og det lykkedes ham ogsaa efter et halvt Snes Aars Forlpb. Der gives flere oplpselige Stoffe, som, udsat kor- tere eller længere Tid for Lysets Paavirkning, lider en saadan Forandring, at de ikke længer oplpses; man bliver derved istand til at afvaske de ikke forandrede Partier, medens de forandrede bliver staaende paa Pladen. En Gjenstands Lys og Skygge- partier vil herefter, naar der af denne i et Camera obscura dannes et Billede paa en Plade, der er belagt med et saadant kemifl Stof, virke forstjelligt. Lyspartierne vil indvirke paa Pla- den, Skyggepartierne ikke, Halvflyggerne blot delvis. Afvafles nu de uforandrede Dele, har' man et Billede, hvor Lyspartierne er belagte med det nu uopløselige Stof. Ved Niepces Fremgangsmaade var imidlertid næsten en hel Dag npdvendig til at frembringe Billedet, da det af ham an- vendte Stof var altfor lidet modtageligt for Lysstraalernes Ind- virkning. Hans Opfindelse var altsaa endnU lidet praktisk an- vendelig, ligesom han ogsaa kun havde til Hensigt at skaffe Bil- leder paa Kobberplader, som ved derpaafplgende LEtsning kUnde anvendes til Trykning; det var altsaa i Kobberstikkets Tjeneste han egentlig arbeidede. Han kaldte sin Kunst Heliografi. Men samtidig beskjceftigede en fransk Maler sig med lignende Forsøg, uden at han dog endnu havde naaet til noget Resnltat. Han hed Daguerre og var den, efter hvem de første af Solen selv tegnede Portrceter, som vi endnu ser i saa mangt et Hus, fik Navn af Daguerrotypier. Han hørte Tale om Niepces Forspg og de Resultater, hvortil denne var kommen, opspgte ham og forbandt sig med ham til den videre Udvikling af Kunsten, ligesom denne fik et andet Maal end det, Niepce havde sat sig; DagUerre vilde benytte den til at fremstille Billeder, der skulde forblive, som de var, ikke blot tjene som Grundlag for Gravur. Efter mange famlende Forsøg, stadige nye Opdagelser, stadige Forbedringer naaede han endelig, dog fyrst efter Niepces Dpd, i Aaret 1839 til Maalet og fik af den franske Negjering for sin Fortjeneste i denne Retning en aarlig Pension af 6000 Francs, ligesom Niepces Spn fik 4000. Han dpde i 1851. Daguerre gik frem paa fplgende Maade: Efter at have flaffet sig en ganske tynd Kobberplade, pletteres denne med et tyndt Lag Sølv, hvorpaa den splvpletterede Plade udsættes for Jod- dampes Indvirkning. Der dannes herved et Belceg af Jodsplv, der har den Egenskab, at det lider en kemifl Dekomposition ved Paavirkningen af Lyset. Udsættes nu denne Plade i et Camera obscura for Lysstraalerne fra en Gjenstand, vil Pladen blive i mere og mindre Grad paavirket af dennes Lys, eftersom dette er stærkere eller svagere, medens de aldeles mprke Skyggepartier ingen Indvirkning vil have. Imidlertid fremkommer ikke endnu herved noget synligt Billede; dette sker fprst, naar man efter en