Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Daguerrotopi og Fotografi. 111 undgaaes, ligesom man ogsaa faar det skarpere fremtrædende, ved foruden Undersvovlsyrligt Natron tillige at anvende en Opløs- ning af Guldkloryr til Fixeringen og opvarme Pladen svagt. Den bedcekkes derved med et ganfle tyndt Guldbelceg, som gjsr, at Sølvet ikke mere speiler, medens Guldet træder i Forbindelse med Kviksølvet til et endnu stærkere lysende Amalgam. Fotografi. Daguerrotypierne er vistnok ogsaa Fotografier, men i mere indskrænket og almindelig Forstand bruges dette sidste Navn blot om Billeder fremstillede ved Hjælp af Camera obscura paa Papir. Denne Methode har store Fordele fremfor den nys beskrevne, især deri, at man paa denne Maade, naar fprst et Billede enten paa Glas eller Papir er taget i Camera obscura, kan uden deltes Hjcelp faa saamange Kopier, man ml, hvad der ikke gaar an ved Dagnerrotypi. Men Fotografierne udmærker sig ogsaa ved en langt ftørre Bestandighed, Skjpnhed og Billighed i hpi Grad fremfor de ubehageligt speilende, let pdelceggelige Dagnerrotypier, der i Regelen ogsaa med Tiden taber sig og ofte ganfle forsvinder. Fotografien har derfor ogsaa faaet en umaadelig Anvendelse i hele den civiliserede Verden ikke alene til Mangfoldiggørelse af Portrætter, men ogsaa til Fremstilling af alflens andre Billeder, til glimrende Gjengivelse af Malerier og andre Kunstgjenstande, ligesom ogsaa Videnskaben har taget den nye Knnst i sin Tjeneste for at skaffe tro Tegninger af de Emner, hvormed den bestjceftiger sig. , Denne ufkatterlige Forbedring i Fremstillingen af varige Billeder ved Camera obscura skyldes Englænderen FoxT albot og vandt i 1845 Udbredelse i Europa. Den grrmder sig ligesom DagUerrotypien paa de Forandringer, som enkelte Splvsalte lider ved at Udsættes for Lyset; men medens man ved denne benyttede sig af, at Kviksølvdampe knn flaar sig ned paa de af Lyset paa- virkede Dele, kommer ved Fotografien til Anvendelse den Egen- flab ved de saaledes belyste Partier, at Splvsaltet her bliver mødt, medens de nbelyste Dele fremdeles er farveløse. Denne Sværtning gaar særdeles hurtig for sig, naar man tilsætter enten Gallussyre eller Jernvitriol; den sker næsten Mblrkkengt, selv om Lyset har virket en ganfle kort Tid, og intet synligt Billede endnu er fremkommet. , , Man gaar frem paa følgende Maade. Et Stykke Papir gzen- nemtrcekkes først med enOplpsning af Jødnatrium eller Klor- natrium, og derpaa behandles det med salpetersurt Splv- oryd (Helvedessten) i Oplpsning. Splvet forener sig med Jod eller Klor og danner et endog ind i Papirets Porer trængende tyndt Lag af Jodsplv eller Klorsplv. Denne Papirplade ind- scettes derpaa i et Camera obscura, saa at Billedet af den Gjen- stand, man vil fremstille, falder paa det; den behpverblot i om- trent et halvt Minut at være udsat for Straalerne fra den skarpt