Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

112 Daguerrotypi og Fotografi. belyste Gjenstand, for at Indvirkningen af Lyset er tilstrækkelig til Splvsaltets Forandring. Pladen tages nu ud og overgydes med en Oplpsning af Gallussyre, hvorved Billedet strax frem- trceder. Det følger af sig selv, at Papiret saavel fpr som efter Jndbringningen i Cameraet maa vcere anbragt i en Kapsel saa- ledes, at Lyset ikke kan trænge ind til det, fpr det er indstillet paa sin rette Plads, og at Overgydningen med Gallussyre maa fle i et mprkt Rum. Dette Billede kaldes negativt, da det bliver mprkt, hvor Gjenstanden er lys og omvendt. Fprend man nu videre benytter dette til deraf at tage et positivt Billede, det vil sige, et Billede, som har Lys og Skygge som Gjenstanden selv, maa det fixe res. Dette fler som ved Daguerrotypierne derved, at man flyller det af i undersvovlsyrligt Natron, der oplpserde af Lyset upaavirkede og derfor opløselige Dele af Jodsplv- eller Klor- sølvbelcegget, medens de belyste og altsaa sværtede Partier ikke op- lvses. Ogsaa denne Fixering maa fle i mørkt Rum, men nu kan Bil- ledet bringes Ud i Lyset, uden at dette vil have nogen Indvirkning paa det, da jo nu det af Lyset paavirkelige Splvsalt er fjernet. Lægges det negative Billede over et paa samme Maade præ- pareret Papirstykke, udsættes det hele i et Kvarters Tid for Sol- lyset eller for almindeligt Dagslys i en Tid af fra en halv til fire Timer efter Lvsets Styrke, saa vil der fremkomme et po- sitivt Billede ved Behandling med Gallussyre, fom før. Da nemlig de Partier af det negative Billede, som er mørfe, ikke lader Lyset slippe igjennem til det underliggende Papir, saa vil dettes Jodsplvbelceg ingen Forandring lide der, medens det vil sværtes paa de Steder, hvor det negative Billede er lyst og kan lade Lys flinne igjennem. Naar nu dette Billede er fixeret paa samme Maade som det negative, har man faaet en naturtro og særdeles virkningsfuld Tegning af Gjenstanden; den tørres og opklcebes paa Pap, og saaledes er Fotografiet færdigt. Man ser, at man af det negative Billede let kan staffe sig saamange positive Billeder, man vil, ligesom man ogsaa kan anvende et saadant til flere negative Billeder, om man saa ønsker. Man benytter sig dog nu ikke mere af Papir til at tage det negative Billede, siden man i 1847 opfandt hertil at bruge Glas, der var overdraget med et tyndt Lag af et gjennemsigtigt orga- nist Stof. Som saadant benyttedes først LEggehvide, nu Collodium. Dette sidste medvirker saa stcerkt til Jodsplvets Fplsomhed for Lyset, at man endog er istand til at fremstille gode Billeder af Ting i Bevægelse. Man gaar forpvrigt frem aldeles paa samme Maade som før omtalt, og det positive Bil- lede tages paa Papir ved at lægges under Glaspladen, hvorpaa det negative Billede sindes.