Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

XI. Spektroskopet og Spektralanalysen. Det er Videnskabens Indflydelse paa det praktiske Liv, de af de videnstabelige Love og Studier fødte „nyttige" Opfindelser, hvormed denne lille Bog væsentlig beskjceftiger sig; i nærværende Afsnit vil vi imidlertid komme til noget, hvis Hovedinteresse ikke netop ligger i en saadan Anvendelse paa det dagligdagse Liv, skjMt hellerikke dette er bleven uberørt deraf. Men det, som i hpieste Grad her vækker vor Opmærksomhed og Beimdring, er det vidunderlige og aldeles uanede Omfang, hvori Spektral- analysen har beriget vor Kundskab om Verdensrummet Udenfor os, og de tilsyneladende saa ubetydelige Midler, hvormed dette er naaet. Et lidet trekantet Glasstykke sætter os i Stand til at udgranske mangen Stjernehimlens Hemmelighed og fortæller os mere om dens fjerne Kloder, end den vildeste.Fantasi kunde have anet det muligt for den menneskelige Viden at efterspore. Astronomien, Fysiken og Kemien har lige ivrig tilegnet sig den nye Videnskabsgren og hver paa sin Side ført den Skridt for Skridt videre frem. Det er allerede fpr omtalt, at Lyset ved at qaa over fra et Medium til et andet ikke alene brydes, men ogsaa ofte efter Gjennemgangen fremtræder med forskjellige Farver. Vi har alle beUndret den smukke Regnbue, som Solstraalerne frembringer, naar de brydes i Regndraaberne, og de mangefarvede Flekker, som den gjennem vore Lysekroners eller Kandelabres Glaspris- mer maler i Værelset. Den berømte engelske Naturforsker N e w- ton (fpdt 1642, dpd 1727) der har givet os Forklaringen af saamangen stor Naturlov, var ogsaa den første, der forklarede Grunden hertil,, idet han erklærede, at det hvide Lys egentlig bestaar af en Samling af forskjelligt farvede Straaler, der til- fammen paa Viet gjpr Indtryk af hvidt. Lader man, som han gjorde, en Bundt Lysstraaler falde' gjennem et trangt Hul A Fig. 89 ind i et mprkt Værelse og saa paa Straalernes Vei op- stiller et Glasprisme P med triangulært Gjennemsnit, saa vil man ikke som ellers faa en hvidtlysende Plet, men derimod en længere Stribe 8 med forskjellige Farver, et saakaldet Spektrum. Farverne vil altid komme i følgende Orden: nærmest den brydende Kant KK ligger rødt, derefter kommer orange, gult, grønt, blaat, indigo og yderst violet. Newton forkla- rede altsaa dette saaledes, at det Lys, som af vort Die opfattes som hvidt, er sammensat af en hel Mængde Lysstraaler af for-