Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Spektroskopet og Spektralanalysen. 119 skjelliq Brydbarhed og forfljellig Farve, de røde Straaler bry- des mindst, de violette mest, derfor maa ved Gjennemgangen gjennem et Glasprisme Lyset oplpses i sine forstjellige Bestand- Fig. 90. Farvespredning. dele. Han beviste sin Paastands Rigtighed paa flere Maader. Stiller man et ligedannet Prisme, men i modsat Stilling op bagenfor, det fprste, saa vil de oplpste Straaler herved atter samles, og man faar et hvidt Billede af Aabningen. Jstedetfor et Prisme kan man bruge en konvex Lindse; hvor Straalerne efter Gjennemgangen samler sig, faar nian ogsaa da hvidt Lys. Inddeler man en Cirkel i ligestore Dele og forsyner Delene med hver sin af ovennævnte Farver, saa vil man ved en hurtig Om- drejning af Skiven ikke kunne skjelne de enkelte Farver, men faa Indtryk af Graat; man havde faaet Hvidt, hvis det havde været mulig at faa Farverne aldeles rene. Det er egentlig ikke 7 Farver, men en Uendelighed af Far- vennancer, der gradvis gaar over i hinanden; de ovennævnte er dog de mest fremtrædende. Man ser, at af disse er blot 3 egentlig Ublandede Farver, nemlig røbt, gult og blaat, de øvrige er Blandingsfarver; orange er W og gult, grønt er gult og blaat, violet er blqat og rpdt. Det viser sig nu ogsaa, at man for at faa frem hvidt Lysved en Forening af Solspektrets Far- ver ikke behøver at tage dem allesammen, men kun to af dem. Saaledes vil blaat og orange tilsammen give hvidt, da nemlig orange indeholder baade rødt og gUlt, og grynt og violet blot er en Blandingsfarve af dette i orange indeholdte røde og gale Lys med blaat. Paa samme Maade giver gult med violet og rødt med grynt hvidt Lys- Man benævner to saadanne Farver, hvoraf den ene altid maa vcere en Blandingsfarve, og som saa- ledes tilsammen giver hvidt. Komplementær farv er. Lyden fremkommer derved, at Luften sættes i bvlgeformige, op: og nedgaaende Svingninger, der forplanter sig til Drets Trommehinde og af Hjernen opfattes som det, vi kalder Lyd. Paa Grund af den store Lighed, der finder Sted mellem mange Lyd- og Lysfcenomener, har man ogsaa forklaret Lyset som be- grundet i Svingninger, som Lysbplger, der imidlertid maa tom-