Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

120 Spektroskopet og Spektralanalysen. kes at foregaa ogsaa Udenfor vor Atmosfære, da jo denne kun er nogle faa Mile, medens vi desuagtet modtager Lysstraaler fra Stjerner, der er Billioner af Mile borte. Man har derfor aantget, at det hele VerdensrUm er opfyldt med et eget væqt- lyst Stof, som man kalder LEtheren, og at de Svingninger hvori denne sættes, af Øiet kan opfattes som Lys. Hvorvidt dette netop er faa, det ved man ikke, men man kan paa denne Maade forklare alle Lysfcenomener og deraf drage Slutninger som senere Forsøg har vist at være aldeles rigtige; man er der- for bleven staaende ved en saadan Antagelse og taler liaesaa- vel om Farvetoner som om Lydtoner. Men medens Øret fan optalte som Lyd Svingninger eller Bplger, der træffer det i et Antal af fra 16 til 10000 i Sekundet, saa formaar Øiet ikke at opfatte Bølgebevægelserne som Lys, medmindre de træffer det i et Antal af mere end 450 Billioner i Sekundet og mindre end 790 Btllioner, det er den dybeste røde Farve, som har det første, den dybeste violette, der har det sidste Svingningstal. Hvor-- dan man har funnet maale Svingningernes Antal oq Bvlae- lcengderne ved Lyset, kan vi ikke her indlade os paa, da dette vude føre altfor langt bort fra det egentlige Emne. Jo større ved Lyden Svingningstallet bliver, des hpiere fore- kommer Tonen os, og naar Tallet fordobles, vil den sidste Tone netop være en Oktav høiere end den første. Mellem det laveste oa høieste Svingningstal, 16 og 10000, som Øret kan opfatte vil man ved Udregning finde, at der ligger over 9 Oktaver, medens derimod de Svingninger, Øiet kan opfatte, ikke engang vil om- fatte fuldt, en Lys-Oktav. Men ved Følelsen bliver man dog sat istand til at mærke, at der med Lyset ogsaa følger Straaler, føm brydes endnu mindre end de rpde, man vil nemlia føle Marine nedenfor Spektrets røbe Farve; der udstilles ved Bryd- ningen gjennem et Prisme altsaa ogsaa en Del Usynlige Varme- 0™ , J bl nnndre Svingningstal end de røde Straalers. Dlgeledev har man opdaget, at der findes Straaler i Sollyset öer har et høiere Svingningstal end violet. Ved Fotografering vpte nemlig Billedet af Solspektret en Forlængelse Udenfor den violette Ende; shynt disse Straaler ikke Umiddelbart kan sees af faa bliver dog ogsaa disse ved sin kemiske Indvirkning paa en Fotografiplade synlige. Spektroskopet. Inden vi gaar over til at omtale deOp- dagelser og SlUtmnger, hvortil man ved Undersøgelser af for- skfelllge Lyskrlders Spektrer er kommen, skal vi kortelig beskrive de Apparater, som man herUnder betjener sig af, de'saakaldte Lpektrofkoper. Hvls man blot indretter sig font Newton gjorde at man lader Lyset falde ind i et mprkt R»m gjennem en trana Andning og opfanger Straalerne efter Brydningen gjennem et Prisme Paa en Skjærm, vil Spektret ikke blive saa tydeligt, som