Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Spektroskopet og Spektralanalysen. 121 det er nødvendigt for en skarp Iagttagelse; i Stedet herfor be- tragter man derfor de til et Spektrum opløste Straaler Umid- • delbart gjennem en Kikkert. Et Spektroskop bestaar af 3 Hoveddele, et Jndfaldsror for Straalerne, et eller flere Prismer og en Kikkert. Det fyrste er indvendig sværtet og i den ene, yderste Ende forsynet med et Laag, der bestaar af 2 mod hinanden forflyvelige Metalplader, hvorved man sættes istand til at skaffe sig en smalere eller bre- dere Rids, hvorigjennem Lyset falder ind i Rpret. Længer inde i dette er anbragt en konvex Lindse, som stilles jaa, at Aabnin- gen i Laaget netop befinder sig i dens Brændpunkt, hvorved man opnaar, at Straalerne efter Gjennemgangen gjennem denne gaar parallelt videre. Efterat have passeret gjennem Røret kommer Lys- straalerne ind paa Prismet eller Prismerne og er efter Gjennem- gangen gjennem dem spredte til et farvet Spektrum. I den Ret- ning, hvori de kommer Ud af Prismeapparatet er en almindelig astronomisk Lindsekikkert opstillet; den befæstes saaledes, at den kan dreies, og har i sin Axe vertikalt befæstet en fin Traad. Man sættes ved denne Anordning istand til med stprste Npiagtighed at maale de Vinkler, hvorom man maa dreie Kikkerten for at faa de forskjellige Dele af Spektret til at falde sammen med Traaden. Vil man imidlertid betragte en Lyskilde, der hUrtig foran- drer Sted, som s. Ex. et Stjerneskud, saa lader det sig ikke qjvre at have Apparatet indrettet, som her beflrevet, ligesom Indstillingen af et saadant Spektroskop paa GvUnd af de for- skjellige Retninger, hvori Lysstraalen kommer ind og efter Bryd- ningen gaar ud, altid bliver noget langsom. Man har derfor senere konstrueret andre Spektrofloper, hvorved man kan betragte Spektret omtrent i al Fald i den samme Retning, hvori Straa- lerne træder ind gjennem Rpret. I Fig. -91 er vist Indretning gen af et saadant Spektroskop å vision dir eet e, som .de kaldes. Her er A Jndfaldsrpret, F er Laagaabningen, der kan regnleres ved Skruen E, G er den saakaldte Kollimatorlindse. I det i A forflyvelige Rpr B befinder sig Prismeapparatet, der her bestaar af 5 Prismer med den brydende Kant vendt i modsatte Retninger. Af disse er de 3 med 1 betegnede af Kron- glas, de to af Flintglas. Denne Sammenstilling beror paa den samme Ejendommelighed som Indretningen af de akromatiske Lindser, hvorom før er talt, nemlig at, skjsnt Brydningen er omtrent den samme, saa er Farvespredningen forskjellig hos de to Sorter Glas. Her har man imidlertid det modsatte Niemed, af hvad der ved Anvendelsen af akromatifle Lindser tilsigtes, man vil nemlig saa meget som mulig hindre Straalernes Af- bøjning, men ikke deres Spredning. Da nu Flintglasset giver næsten dobbelt saa stor Spredning som Kronglas, indsees det, at man ved Kombination af saadanne Prismer med Vinkler,