Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

122 Spektroskopet og Spektralanalysen. der nøragtig afpasses efter Brydningen, kan opnaa, at Lyset træder Ud i omtrent samme Retning, men opløft i sine farvede Bestanddele. Spektret betragtes gjennem Kikkerten CD med Objektivet H og Okularet I. Fig. 91. »Spektroskop å vision directe. Spektralanalysen. Betragter man altsaa i Kikkerten Bil- ledet af Spalten i Rørets Aabning, saa vil man faa se dette som et mangefarvet Baand, hvis Bredde er lig Ridsens Høide, og hvis Længde afhænger af Farvespredningens Grad; man ser et Spektrum af de før nævnte syv Hovedfarver, men gaaende Umærkeligt over i hinanden, saafremt det er almindeligt Dagslys eller Sollys, man anvender. Det samme vil ogsaa være Tilfældet om man bruger andre Lyskilder; man kan saaledes anvende elek- trisk Lys, hvor en sammenhængende elektrisk FUnke slaar over mellem 2 Kulspidser, eller et drummonst Kalklys, hvor man bringer Kalkstykker til Hvidglpdhede ved at indbringe dem i en Knald- gasflamme (brændende Blanding af Surstof og Vandstof), eller overhovedet faste Legemer ophedede til stærk Hvidglpdhede/ Der er dog en Forskjel mellem Spektret i disse Tilfælde, og naar Sollys bruges. Allerede Wollaston bemærkede i 1802, at Solspektret ikke var ganske sammenhængende eller kon- tinuerligt, men at det var gjennemsat af parallele mørke Stre- ger. Fraunhofer i Munchen rmderspgte i 1814 dette For- hold notere; han fandt, at disse mørke Striber, der efter ham har faaet Navn af fraun h o ferske Linier, altid befandt siq paa den samme Plads i Spektret og i samme Antal. Han sandt over 600 Linier, bestemte deres Beliggenhed og beteg-' nede enkelte as dem med Bogstaver, de flarpeste med store Bogstaver fra A til H, de mindre med smaa Bogstaver. Senere har man ved de forbedrede Spektroskoper paavist over 5000 Linier. Solspektret mangler altsaa en Del Far- venuancer, og i disses Sted optræder en mprk Linie, Spektret har her mtet Lys. Derimod vil Lyset fra et hvidglødende fast Legeme vise aldeles kontinuerlige Spektrer. Fraunhyfers Iagttagelse vakte en uhyre Opsigt, og man begyndte ivrig at underste Lyset fra alflens glødende Stoffe. Det viste sig nu snart, at Stoffe, der kande bringes i Damp- form og i denne Tilstand bragtes til Glødning, forholdt sig ganske anderledes end glødende faste Legemer eller Sollyses Hvis man saaledes foran Spektroskopets Aabning stiller en saa-