Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Spektroskopet og Spektralanalysen. 123 kaldet Bunsens Lampe*), og ind i denne Flamme bringer paa en Platintraad s. Ex. en Opløsning af Kjøkkensalt, saa ml man i Kikkerten ikke faa se noget Spektrum, men fim en stcerkt- lysende gul Linie, der npiagtig befinder sig paa samme Sted, som FraUnhofers Linie D i Solspektret vilde været. Alminde- ligt Salt bestaar af Klor og Metallet Natrium, og den samme gule Linie vil man faa frem bestandig, naar en Natriumoplps-. ning indbringes i Flammen. Det er altsaa Billedet af Ridsen, oplyst med en Natriumflamme, man ser, og denne Flamme ud- sender følgelig et Lys, der blot indeholder de til Solspektrets Linie D svarende Farvestraaler. Da der altid kommer noget andet Lys med, saa bliver ikke Resten af Spektret fUldkommen sort man vil se en ganske svag Bund af et almindeligt Spektrum, hvorpaa Natriumspektret fremtræder som den stcerkt- lysende Linie. Det var ogsaa Fraunhofer, som gjorde opmcerk- som herpaa. , Paa samme Maade forholder det sig med alle Oplpsmnger, der kan bringes i Dampform, de vil alle have et af adskilte ly sende Linier bestaaende Spektrnm; saaledes vil s. Ex. Spektret for Kalinm vise en rød Linie svarende til Fraunhofers A og en anden violet Linie nær Spektrets anden Ende. Man har paa denne Maade iagttaget og "optegnet Spektrerne for en stor Mængde Metaller og Gasarter og fnndet, at disses xå- nier for største Delen falder sammen med de FraUnhoserske Linier. Disse Undersøgelser ledede ogsaa til Opdagelsen as flere nye Metaller. Det er'især Professorerne Kir chh off og BUN- sen i Heidelberg, der har Fortjenester heraf. De fandt, at der ved Anbringelsen af visse Forbindelser i Flammen viste sig fcer- egne Linier, som ikke knude tilskrives noget af de fpr kjendte Stoffe; de sluttede derfor, at der i disse Forbindelser maatte findes et nyt Stof, og opdagede herved Metallerne Rubidmm og Cæsium; senere fandt man paa samme Maade Indium og Tal- lium. Spektralanalysen blev en af de vigtigste Metoder for Kemikeren til at paavise smaa Spor af forskjellige Metaller t Forbindelserne, selv det mindste Fnug er tilstrækkeligt til at give et tydeligt Spektrum. * Man kunde i længere Tid ikke forklare Fremkomsten af de fraUNhoferste Linier, men at de maatte staa i den nøiefte For- bindelse med de forskjellige Stoffers særegne Liniespektrer var klart. Mange af de jordiste Sloffers Spektrer bestaar af en stor Mængde Linier, saaledes har Jern over 500, Titan 170, af disse har man kunnet paavise, at 460 og 100 svarer nviag- *) Denne er indrettet saa, at der om Brænderen for almindelig Lhsgas er anbragt et Metalror med Sideaabninger nedentil for Luften. Der vil derved ind i Gasflammen komme en stor Mængde Luft, som gjpr, at Flammen stærkt ophedes, medens dens Lysning bliver særdeles leden.