Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

124 Spektroskopet og Spektralanalysen. tig til ligesaamange mørke Linier i Solspektret. Foucanlt i Paris bemærkede nu, naar han foran s. Ex. et elektrisk Lys, der alene giver et kontinuerligt Spektrum, opstillede en bunsensk Lampe, hvori han indbragte Kogl alt, saa viste sig i Spektrosko- pet ikke den karakteristiske gule Natriumlinie, heller ikke blev det elektriske Lys's SpektrUm længer kontinuerligt, der viste sig •nu heri en mprk Linie npiagtig, hvor Natriumspektret ellers fremtraadte, eller han havde paa denne Maade kunstig frembragt FraUnhofers Linie D. Svensken Ängström udviklede denne Iagttagelse videre, dg Kirchhoff gav i 1859 Forklaringen over disse Forholde og dermed ogsaa over Fremkomsten af de fraunhoferfle Linier i Solspektret. Han forklarede det saa, at enhver Damp eller Gas, der ved Ophedning bringes til at gløde, faar den Evne at tilbageholde de Lysstraaler, der har den samme FarvenUance som den. Gasen selv udsender. Stilles altsaa en saadan lysende Gasflamme mellem Straalerne fra det elektriske Lys og Spektroskopets Ridse, saa vil alle dettes Straaler trænge igjennem Gasen, kun ikke Størstedelen af dem, der har den samme Farve som denne; ffjønt nu fremdeles ogsaa Gasflammen sender en Del Straaler ind gjennem Ridsen, saa vil disse, da det an- det Lys er saameget stærkere, ikke formaa at gjsre sig gjcrldende. Ved Kontrasten mellem Lysstyrkerne vil derfor den svage Ratri- Umlinie synes aldeles mprk, paa samme Maade, som et bræn- dende Stykke Kul, holdt op imod Solen, ser sort ud. Dette Forhold, at Lys kan opflUge Lys, kaldes Jnterf.erents og forklares ligeledes let ved Bplgetheorien, ligesom man har noget fuldstændig tilsvarende ved Lyden. Forklaringen af de mprke Linier i Solspektret bliver efter dette ganske simpel. Solen er et til den høieste Hvidglydhede ophedet, fast eller flydende Legeme, der stadig Udsender hvidt Lys, hvis SpektrUm som de faste Legemers sknlde været kontinu- erligt. Men Solstraalerne maa paa sin Vei, inden de naar Jor- dens Overflade^ passere saavel gjennem Solens som Jordens Atmosfærer. Solens Atmosfære maa tænkes at bestaa af en hel Del Gasarter, der paa Grund af den indre Solkjernes uhyre Hede selv bliver glpdende, men dog har en lavere Temperatur end Solen. Ved sin Gang gjennem disse vil da af Solens Lysstraaler de fleste af dem, hvis Farvenuance eller, hvad der er det samme, hvis Brydbarhed eller Svingningstal er lig ve glødende Dampes, absorberes af disse, og der maa paa de til- svarende Steder af Solspektret optræde mprke Linier. Man kan imidlertid ogsaa gaa videre i sine Slutninger. Naar man undersøger de jordiske Stoffers Spektrer og finder, at disses lyse Linier svarer npiagtig til Solspektrets mørke, saa kan man slutte, at disse Stoffe i al Fald i kemiske Forbindelser maa findes som glødende Dampe i Solatmosfceren. Man har paa-