Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Spektroskopet og Spektralanalysen. 125 vist, at denne maa indeholde Kalium, Natrium, KalciUM, Bari- um, Magnesium, Jern, Nikkel, Mangan, Krom, Guld o. s. v.; og man har saaledes til en vis Grad formaaet at analysere Solens Atmosfære, skjynt den er omtrent 20 Millioner geogra- fiske Mil borte. Enkelte af vor Jords Stoffe har man ikke fun- det, s. Ex. Sølv, Kviksslv, Bly, Tin m. fl.; man kan dog ikke deraf slutte med Bestemthed, at disse ei findes i Solatmosfceren; thi der er visselig endnu mange Forholde, som er uopklarede, og som kunde giøre, at man kan komme til at drage fejlagtige Slutninger. Det paa vor Jord saa almindelig Udbredte Vand- stof, en af Vandets Bestanddele, har man saaledes fundet i Solatmosfceren, derimod ikke vor Lufts Hovedbestanddel, Kvæl- stof og Surstof; men derfor maa man ikke slutte, at de ei findes. Amerikaneren Draper mener endog nylig at have paavist Surftof, dog ikke fom mørke, men tvertimod som stærkere lysende Linier i det almindelige Solspektrum, og at disse aldeles fluide svare til Surstofspektret. Hvordan det egentlig kan forholde sig hermed, ved man endnu ikke) men det er ikke noget Usandsynligt, at f. Ex. Surstof kan forholde sig anderledes end Metallerne og ligeledes anderledes end Vandstof, der, som man ved, fornylig afgjort er paavist ogsaa at være et Metal, skjpnt i gasformig Tilstand. Det er ikke alene Solens Lys, man har underkastet en Spektralanalyse, man har ogsaa taget for sig Fixstjernerne og Stjernetaagernes saa Uendelig fjernede Lyskilder, ligesom ogsaa Maanens og Planeternes reflekterede Sollys. Disse sidste viser aldeles samme fraunhoferske Linier, som Solspektret, samt desu- den nogle flere, der svarer til en Del Linier, som fremkommer i Solspektret, naar Solen staar lavt i Horizonten, og derfor sy- nes at skyldes vor egen Atmosfære. Man kan heraf slUtte, at Planeternes Luftlag er omtrent i alle Fald som vort eget. Ogsaa Kometernes Lys er for stprste Delen reflekteret fra Solen, men ved deres hurtige Gang, naar de nærmer sig denne, ophedes de saa stærkt, at enkelte af deres Stoffe bliver til glødende Dampe, og man har saaledes foruden et almindeligt Solspektrum kunnet paavise Kulspektrets Linier, der muligens skriver sig fra glødende KUlvandstofforbindelser. Fixstjernerne viser tildels nogle Eien- dommeligheder. Omtrent Halvparten, der har udpræget hvidt Lys, viser f orub en et Spektrum med en hel Del tynde Linier ogsaa de 4 brede Vandstoflinier; man tror, at disse Kloder har en særdeles hpi Temperatur. Omtrent Vs 'aJ Fixstjernerne viser aldeles samme Spektrum, med de samme Linier som vor Sol, der altsaa hprer til samme Klasse; medens derimod Resten, der har en rødlig Farve, vijer et ejendommeligt Spektrum med flere mørke Baand, der ingen flarp Begrændsning har; man tror, at disse er betydelig afkjylede i Forhold til vor Sol. Stjernetaa- gernes Lys er saa svagt, at Spektret bliver Utydeligt, men man