Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

126 Spektroskopet og Spektralanalysen. har dog kunnet vaavise, at det er af to Slags, nemlig enten etsam- menhcengende SpektrUm eller ogsaa et SpektrUm bestaaende af 3 Linier, hvoraf en svarer til Vandstof og en til Kvælstof; at ikke flere Linier sees, kommer rimeligvis af det svage Lys. Man har heraf slnttet, at de fprste blot er uendelig langt fjernede Stjerneklynger, de sidste derimod virkelig Dampmasser, saaledes Stjernetaagen i Orlon, der kan sees med en almindelig Kikkert. Ved Spektroflopets Hjælp har man ogsaa formaaet at paa- vise Bevægelser hos enkelte Fixstjerner, som man Uden dettes Hjælp umulig vilde funnet. Som bekjendt har nemlig ogsaa Fixstjernerne en, om end forholdsvis langsom, Bevægelse i Forhold til vort.Solsystem; menen saadanBevægelse vil man ikke kunne spore, naar den foregaar i selve Forbindelseslinien mellem Jorden og Stjernen eller nær denne, da vort Vie ikke kan opfatte en Nær- melse eller Fjernelse, men blot Bevægelser til Siden. Dette er imidlertid muliggjort ved Spektroskopet Ved totale Solformørkelser har man alt for længe siden lagt Mærke til, at der Udenfor den af Maanen formprkede Sol viste sig nogle røbe Fremspring, der havde en ejendommelig og sor- anderlig Form. Ved Hjælp af Spektroflopet er man bleven sat istand til ogsaa at se disse selv ved fuldt Sollys, altsaa naar man vil. Disse saakaldte Protub erantser har ved sitSpek- trum vist sig at bestaa af Vandstøf, desUden har man Underti- den feet nogle Magnesium- og Jernlinier. Ligeledes har man fundet, at den hele Solskive er omgiven af et Lag, der viser aldeles de samme Forholde; ved Maalinger har man beregnet, at dette Lag, denne glødende Vandstofatmosfcere har en Tykkelse af over 1000 geogr. Mile, og at Protuberantserne, der ufladelig forandrer Form, kan have en Hvide af ligetil henved 20000 geogr. Mile. Man maa antage, at de fremkommer ved de Uafla- delige heftige Bevægelser i Solens undre Atmosfære, hvorved disse glødende Vandstofmcengder slynges op til en Utrolig Hvide. ProtUberantserne hænger igjen sammen med Solpletterne; jo flere Solpletter der er, des flere ProtUberantser er der ogsaa, oq man vil vel kanske ogsaa ved Spektroflopets Hjælp funne faa fuld Grete paa, hvad disse Solpletter egentlig har at betyde. Overhovedet har, som man af det foregaaende vil have indseet. Spektralanalysen allerede i den korte Tid, hvori man har viet den Opmærksomhed, opklaret saa utrolig mange Forholde, vist sig af uberegnelig Nytte ved saamange videnskabelige. Spyrgs- maal, at man vistnok kan vente sig endnU større Resultater, end man alt har opnaaet. Det er vistnok saa, at man ikke di- rekte lan bevise Rigtigheden af alle de Slutninger, man har draget, men Sandsynligheden for, at de er korrekte, er dog sær- deles stor.