Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Thermometer, Barometer og Manometer. 133 saa stort som Lnftens Tryk udenfor; høiere kunde det ikke naa op. Da man nn ved Sngepumpen kimde hceve Vandet til 33 Fod, saa erklærede han, at Luften trykkede mod Rpraabningen med en Kraft saa stor som Vcegten af en 33 Fod hpi Vandspile af Rpraabningens Diameter. Rigtigheden heraf beviste han paa følgende Maade: Kviksplv er 13,6 Gange tuntzere end Vand, altsaa vilde LUfttrykket svare til .en Kviksølvspile, der var Fod eller 29 Tommer. Han tog derfor et vidt Glasrør, der var tilsmeltet i den ene Ende og havde en Længde af mere end 29 Tommer, fyldte dette med Kviksplv, lukkede for Aabningen med en Finger, dyppede' det ned t et Kar med Kviksølv og tog saa Fingeren vcek. Kviksplvet inde i Rpret faldt pieblikkelig et Stykke ned i dette, og ved at maale Afstanden mellem Overfladen inde i Rpret og Beholderen udenfor det, fandt han denne npiagtig = 29 Tommer. Över Kviksvlv- svilen inde i Rpret var der et lufttomt Rum, der til Atinde kaldes Toricellis Rum. Hermed var hans Antagelse bevist og Forklaringen givet til, at en Sugepumpe ikke kan anvendes for ftørre Hvide end 33 Fod. Det er Lnftens Vægt, som foraarsager dens Tryk; ligesom Trykket i et Kar med Vand er stprst ved Karrets Bund og mindre, jo hpiere man kommer op, fordi Bunden maa udholde Trykket af hele den overliggende Vandmasse, saa er ogsaa LUftens Tryk større, jo lavere man befinder sig. Dette godtgjordes af Fransk- mcendene Pascal og Perier, der udførte Toricellis Forspg i forskjellige Hvider og fandt, at jo høiere man steg tilveirs, des mindre var Forskjellen mellem Kviksølvets Overflade i Rpret og i Karret. Ved 1 Atmosfæres Tryk forstaaes efter det foregaaende det Tryk, som Luften ved Havets Overflade udpver, eller Vcegten af en Kviksølvspile paa 29 Tommer eller 760 Millimeters Hpide; dette svarer til en Vægt af 14 ® pr. Kvadrattomme eller omtrent 1 Kilogram pr. Kvadratcentimeter. Toricellis Rpr var ligetil et Kviksølvbarometer, man kan blot forsyne det med en passende Inddeling enten i Tommer eller i Millimeter og kan da af denne aflæse Trykkets Stprrelse paa forskjellig Tid eller Sted. Altid er det Forskjellen mellem Overfladen i Rpret og i Karret Udenfor, der er det bestemmende. Saadanne Barometre er imidlertid vanskelige at flytte, og man indretter dem derfor gjerne noget anderledes. Hævert ba- rometret, Fig. 94, bestaar af et bpiet Glasrør, hvis længste Gren er lukket, og hvis korteste er aaben. Dette er fæstet til et Bret, som bærer en Skala. Trykhpiden eller Forskjellen mel- lem Niveauerne i begge Rør aflæses af Skalaen, der er inddelt saa, at dens NUlpnnkt staar lidt hpiere end Kviksølvfladen i den anden Gren under almindelige Omstændigheder. Iagttages nu den