Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

134 Thermometer, Barometer og Manometer. ' Delstreg, hvortil Overfladen i' det lange Rør staar over og i det korte under 0, og lægges disse to sammen, faaes Trykhøiden. Stuebarometret Fig. 95 er ogsaa et Hcevertbarometer, men den aabne Ende er Udblæst til en Kugle, og Inddelingen gjcelder blot den lange Gren. Da Overfladen i den viöere KUgle for min- dre Forandringer i Trykhpiden omtrent vil staapaa samme Punkt, aflæser man tilstrækkelig npiagtigt til almindeligt Brug Trykhpiden blot paa den lange Gren. Dette er saameget mere Tilfældet, som det jo i det daglige Liv nærmest benyttes som Veir- profet, og det da mere kommer an paa, om Kvik- sølvet stiger eller synker, end paa, hvor stor denne Stigning eller Synkning er. Den korte aabne Gren lukkes gjerne med en rumtsiddende Kork eller er overspændt med en porps Hinde eller ender i en ganske sin Aabning. Ofte er paa Barometrets Ramme fæstet et Thermometer og en Stift, der kan forskydes og stilles ved Kviksølvets Overflade, for at man lettere kan se, om denne falder eller stiger. Barometrets Anvendelse som Veir g la s beror derpaa, at det har vist sig, at Lufttrykket Fig- 94. Hcrvertbaro- meter. vexler med Fig. 95. Stuebaro- meter. vexler med Vindens Retning, Temperaturen, Luftens Fugtig- hedsgrad m. m. Man har iagttaget, at Trykket er stprst ved NO^inb, og at det falder, naar Vinden gaar om gjennem O, SO til S og SV, i sidste Tilfælde er det. lavest. Da nu nordlige Vinde gjerne giver smukt Veir, syd- lige Regn og Uveir, saa vil et Fald af Barometret gjerne betyde sydlige Vinde med Nedbør, Stigning nordlige med Klarveir. Andre Omstændigheder kommer imidlertid til og gjpr saadanne Spaadomme mere eller mindre upaalidelige. (Stuebarometre bærer gjerne istedetfor en Inddeling i Tommer eller Mllimetre, eller i al Fald foruden denne, Paaskrif- ter som „Smukt Veir", „Ustadigt" o. s. v. og denne Inddeling stilles da saa, at „Ustadigt" staar ved Stedets almindelige Barometerhpide. Da Luftens Tryk aftager med Hviden over Havet, har man i Observationer af Barometrets Fald ' under Opstigninger et særdeles bekvemt Instrument til Maaling af Hvider. Naturligvis maa man her- under tage tilbørligt Hensyn til de Forandringer af Barometerstanden, som kan være en Fvlge af andre Aarsager, hvoriblandt Temperaturen ikke spiller en Uvæsentlig Rolle; man maa derfor stadig ogsaa fora-