Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Forfatter: O. A. Corneliussen

År: 1881

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 379

UDK: 6 (09)

Tildels efter

L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

ved

O. A. Corneliussen,

Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.

Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
136 Thermometer, Barometer yg Manometer. metret gjpr dem lidet hensigtsmæssige til Transport, de taaler ikke Rystning, da derved let Suft kommer ind i Kviksølvmassen, der ogsaa let kan komme til for en Del at spildes. Glasrøret kan ved Stpd gaa itu o. s. v. Man har derfor for transportable Barometre anvendt forskjellige KonstrUktioner sigtende til at af- hjælpe disse Ulemper. I den senere Tid er meget kommen i' Anvendelse de af Franfl- manden Vidi i 1844 opfundne Aneroidbarometre Fig. 96. Til disse anvendes intet Kviksølv. De bestaar af en liden runb Metalkasse, hvis ene Bund dannes af et tyndt Metalblik, og som pUmpes næsten lufttom. Enhver Forandring i Luftens Tryk paa Kassen vil enten trykke den tynde elastiske BUnd ind eller lade den faa bevæge sig Udad. Disse Bevægelser overføres ved et System af Vcegtstcenger til en Viser, der bevæger sig rundt paa en inddelt Skive. Dennes Inddeling er istandbragt ved Sammenligning med et Kviksølvbarometer. Alan har nu sær- deles gode, saadanne Aneroidbarometre, der ikke er stort ftørre end et almindeligt Lommeur, og altsaa er ganske anderledes hen- sigtsmæssige til Transport end de hpie, letbeskadelige Kviksølv- barometre, som imidlertid endnu, hvor aldeles paalidelige Ob- servationer fordres, er at foretrække. 3. Manometret. Førend vi gaar over til Beskrivelsen af Manometret, maa vi forudskikke nogle flere Bemærkninger om de luftformige Lege- mers Egenskaber og Forhold. Vi tager fremdeles for os den os omgivende £uft. Luften er 'elastisk, det vil sige, den kan presses sammen, men den spger samtidig at udvide- sig igjen og yver følgelig en Hin- dring imod Sammenpresningen, aldeles som Tilfældet er med en elastisk Fjær. Belaster man denne med Vægter, vil den presses sammen indtil en vis Grad, nemlig indtil Spændingen i Fjceren virker med næsten ligesaa stor Krast imod den videre Sammen- trykning, som Vægterne for. Den bliver, naar denne Spænding er naaet, staaende stille. Belastes den med ftørre Vægter, vil den sammentrykkes videre, indtil dens Spænding er lig Trykket af den forøg eb e Vægt. Om Fjceren nu bindes fast i denne Stilling, vil den fremdeles, selv om de tyngende Vægter tages bort, trykke udad med den samme Kraft som fpr. Aldeles ligedan forholder det sig med Lasten. Tænker vi os en vis Portion Last ved Havets Overflade, saa vil den fra alle Kanter presses af den omgivende Lufts Tyngde, eller med 1 Atmosfæres Dryk, og den vil følgelig selv befinde sig i en saadan Grad af Sammentryk- ning, at dens Modtryk paa GrUnd af dens Elasticitet er lig