Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
Forfatter: O. A. Corneliussen
År: 1881
Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 379
UDK: 6 (09)
Tildels efter
L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
ved
O. A. Corneliussen,
Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.
Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
136 Thermometer, Barometer yg Manometer.
metret gjpr dem lidet hensigtsmæssige til Transport, de taaler
ikke Rystning, da derved let Suft kommer ind i Kviksølvmassen,
der ogsaa let kan komme til for en Del at spildes. Glasrøret
kan ved Stpd gaa itu o. s. v. Man har derfor for transportable
Barometre anvendt forskjellige KonstrUktioner sigtende til at af-
hjælpe disse Ulemper.
I den senere Tid er meget kommen i' Anvendelse de af Franfl-
manden Vidi i 1844 opfundne Aneroidbarometre Fig.
96. Til disse anvendes intet Kviksølv. De bestaar af en liden
runb Metalkasse, hvis ene Bund dannes af et tyndt Metalblik,
og som pUmpes næsten lufttom. Enhver Forandring i Luftens
Tryk paa Kassen vil enten trykke den tynde elastiske BUnd ind
eller lade den faa bevæge sig Udad. Disse Bevægelser overføres
ved et System af Vcegtstcenger til en Viser, der bevæger sig rundt
paa en inddelt Skive. Dennes Inddeling er istandbragt ved
Sammenligning med et Kviksølvbarometer. Alan har nu sær-
deles gode, saadanne Aneroidbarometre, der ikke er stort ftørre
end et almindeligt Lommeur, og altsaa er ganske anderledes hen-
sigtsmæssige til Transport end de hpie, letbeskadelige Kviksølv-
barometre, som imidlertid endnu, hvor aldeles paalidelige Ob-
servationer fordres, er at foretrække.
3. Manometret.
Førend vi gaar over til Beskrivelsen af Manometret, maa
vi forudskikke nogle flere Bemærkninger om de luftformige Lege-
mers Egenskaber og Forhold. Vi tager fremdeles for os den os
omgivende £uft.
Luften er 'elastisk, det vil sige, den kan presses sammen, men
den spger samtidig at udvide- sig igjen og yver følgelig en Hin-
dring imod Sammenpresningen, aldeles som Tilfældet er med
en elastisk Fjær. Belaster man denne med Vægter, vil den presses
sammen indtil en vis Grad, nemlig indtil Spændingen i Fjceren
virker med næsten ligesaa stor Krast imod den videre Sammen-
trykning, som Vægterne for. Den bliver, naar denne Spænding
er naaet, staaende stille. Belastes den med ftørre Vægter, vil den
sammentrykkes videre, indtil dens Spænding er lig Trykket af
den forøg eb e Vægt. Om Fjceren nu bindes fast i denne Stilling,
vil den fremdeles, selv om de tyngende Vægter tages bort, trykke
udad med den samme Kraft som fpr. Aldeles ligedan forholder
det sig med Lasten. Tænker vi os en vis Portion Last ved
Havets Overflade, saa vil den fra alle Kanter presses af den
omgivende Lufts Tyngde, eller med 1 Atmosfæres Dryk, og den
vil følgelig selv befinde sig i en saadan Grad af Sammentryk-
ning, at dens Modtryk paa GrUnd af dens Elasticitet er lig