Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Thermometer, Barometer og Manometer. 137 dette Tryk, eller den vil selv have, som man siger, en Spænding af 1 Atmosfære. Da Atmosfærens Tryk bliver mindre, naar man stiger op fra Havets Overflade, saa vil, hvis man fører en Portion Luft fra Havet, altsaa med en Spænding af 1 Atmosfære, op paa et Fjeld, den medbragte Lasts Tryk være ftørre end den omgivende; den vil derfor, naar den overlades til sig selv, kunne Udvide sig og gjpr dette, indtil dens derved formindskede Spænding er ble- ven lig med det omgivende mindre Atmosfæretryk, aldeles som om man tog nogle af Vægterne væk fra en dermed spændt Fjcer, denne vilde da springe noget mere op. En vis Nummcengde Luft ved Havets Overflade vil altsaa under mindre Tryk udenfra ind- tage et stprre Volum. Hvordan Forholdet er mellem LUftens VolUM og dens Spænding, har Mario tte fyrst vist ved en ganske simpel Frem- gangsmaade. Han fandt, at naar Lnften sammentryktes til det halve Rnmomfang, bliver dens Spænding den dobbelte, sammen- trykkes den til Vs, bliver Spændingen 3 Gange saa stor. Paa en anden Maade viste han ogsaa, at naar LUftens Tryk bliver det halve, saa er Volumet det dobbelte o. s. v. Herved fik han den Lov istand, som efter ham bærer Navn af Mari o tte s Lov: LUftens Tryk og dens $ o lunt er omvendt proportionale. Den samme Lov bjælder ogsaa for andre luftformige Lege- mer eller Gasarter. Franskmanden Regn art lt har vistnok senere vist, at Loven ikke er aldeles rigtig, og at Luften f. Ex.« er lidt mere sammentrykkelig; men Forskjellen fraMariottes' Udsagn er kim liden. Paa denne Lov grander sig M a n o'm e t r e t s Indretning. Dette Instrument er ligesom Barometret en Trykmaaler, men det benyttes især ved Undersøgelsen af store Tryk, ofte mange Atmosfærers. Kviksplvmanometret, Fig. 97, bestaar af et bpiet Glasrpr, hvis ene Ende er tilsmeltet, og hvis anden Ende staar i Forbindelse med det Rum, hvori Lnft- arten, hvis Tryk skal prpves, befinder sig, f. Ex. en Dampmaskines Kjedel. I Røret er anbragt en Del Kviksplv. Over Kvik- sølvet i det lukkode Rør a er indestængt en Portion Luft af almindeligt Tryk (1 Atmosfære eller 760 m.m). Staar nu den anden Ende af Nyret i Forbindelse med den ydre Last ogsaa af 1 Atmosfæres Tryk, saa vil Kviksølvet stille sig lige høit i, begge Rpr, og dette Sted paa a af- mærkes. Sættes nu b i Forbindelse med Lllft af andet Tryk, saa vil enten Kvik- sølvet i a stige eller synke, eftersom det Fig. 97. Kviksølvmanometret.