Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Forfatter: O. A. Corneliussen

År: 1881

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 379

UDK: 6 (09)

Tildels efter

L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

ved

O. A. Corneliussen,

Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.

Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
154 Dampenes Egenskaber og Dampmaskinens Princip. ved Forøgelse af Temperatnren eller Formindskelse af Trykket gaa over til Damp, saa er de sidste i Regelen luftformige og gaar først ved lav Temperatnr og hpit Tryk over til Væske. Den bekjendte Mariottes Lov er før nævnt ikke at være ganske rigtig, specielt er Forskjellen fra den ikke ubetydelig ved Dampe Under lavere Temperatur; Dampene viser sig da mere sammentrykkelige, end de efter denne Lov skulde vcere. Det har imidlertid vist sig, at Forskjellen for Dampenes Vedkommende bliver mindre og mindre, jo høiere Temperaturen bliver, og at for Gasarternes Vedkommende det omvendte er Tilfældet, jo mere de nærmer sig sit Kondensationspunkt, altsaa jo lavere Tem- peratUren og jo hpiere Trykket bliver. Altsaa finder der ogsaa i denne Henseende Overensstemmelse Sted mellem Gasarter og Dampe, de bliver alle forholdsvis mere sammentrykkelige, jo nærmere de kommer sit KondensationspUnkt eller Maximum af Spændkraft. Dampmaskinens Princip. Befinder en Gas eller en Damp sig i et lakket Kar, og man opheder dette, saa vil efter det foregaaende Dampens Spænding voxe med TemperatUren, og det Tryk, som den udøver paa Karrets Vægge, vil blive større og stprre. Lidt anderledes forholder det sig, om der ogsaa er Vand i Karret. JndeslUtter man i et fuldkommen tæt Kar en Del Vand og opheder dette, saa vil, hvis ben over Vandet værende LUfts Tryk er as 1 Atmosfære, Vandet begynde at koge ved 100° C., og der vil altsaa ogsaa begynde at samle sig Damp over Vandet; herved vil imidlertid Trykket voxe og Dampdan- nelsen ophøre; men ved Tilfprsel af mere Varme begynder denne atter, Trykket stiger endnu mere, og saa fremdeles. Efterhvert som Vandets Temperatur ved Tilfprslen af mere Varme stiger, stiger altsaa ogsaa Trykket af Dampen inde i Karret eller hvad der her er det samme, dens Maximum af Spændkraft. Dette Tryk pges meget hurtig, ved 121" C. er det 2 Atmosfærer, ved 144° er det 4, ved 200° er det 15 o. s. v. Naar man nu ved, at 1 Atmosfære Udpver et Tryk af 14,s norske Pnnd pr. Kva- drattommes Overflade eller omtrent 1 Kilogram pr. Kvadrat- centimeter, saa fatter man, hvilke Umaadelige Tryk der her bliver Tale om, og hvor uhyre Dampens Kraft er. Bringer man Vand i en Gryde med tætsluttende Laag til Kogning, vil efter kort Tids Forløb den dannede Damp over- vinde Laagets Vægt, løfte dette og Undslippe i Luften. Jnde- slutter man i en Bombe en Del Vand, luffer Aabningen stærkt til med en Metalskrue og lægger Bomben paa en stærk Ild, saa vil efter kortere eller længere Tids Forløb Spændingen inde i den blive saa stor, at Bomben springer nnder den voldsomste Explosion. Dette er Ting, som var kjendte siden Umindelige Tider; at tæmme denne vilde Kraft, saaat den ikke virkede øde-