Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
Forfatter: O. A. Corneliussen
År: 1881
Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 379
UDK: 6 (09)
Tildels efter
L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
ved
O. A. Corneliussen,
Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.
Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dampenes Egenskaber og Dampmaskinens Princip. 153
vil man endog paa denne Maade kunne bringe det til at koge
ved almindelig Temperatur. Hvis man derimod omvendt forø-
ger Trykket, saa vil man se, at man maa ophede Vandet til
over 100", forat faa det til at koge. Ved 2 Atmosfærers Tryk
vil saaledes Kogepunktet først være naaet ved 1211/20 C..
Det er ander Barometret omtalt, at luftformige Legemer
altid stræber at Udvide sig og derved foraarsaqer et Tryk mod
Omgivelserne, og at dette Tryk kaldes Lllftartens Spænding.
Saaledes forholder det sig ogsaa med Vanddamp og andre Dampe.
Endvidere nævntes, at en Luftarts Spænding voxer med dens
Temperatur. Kogningen indtræder nu ved den Temperatur,
hvorved Dampene har samme Spænding som det paa dem hvi-
lende Tryk; heraf kommer det, at KogepUnktet forandres med
Trykket, medens det for samme Væske altid er det samme, naar
Trykket er det samme.
- Det omvendte af hvad her er udviklet ved Overgangen fra
Væske til Damp, finder Sted, naar Damp gaar over til Væske eller
kondenseres, som man siger. Berøver man et luftformigt Legeme
Varme, saa vil man tilsidft naa en Temperatur, der er saa lav, at
dets Spænding ikke kan holde det omgivende Lufttryk Stangen, det
maa da gaa over til Vcefle. Denne TemperatUr, Kondensations-
vUnktet, er den samme som KogepUnktet og afhænger som dette
af Trykket. Saalcenge Kondensationen varer, altsaa til al Damp
er bleven til Vceite, saa vil TemperatUren, om man fremdeles
derover Dampen Varme, ikke falde, idet den ved Dampens Dan-
nelse bUndne Varme nu igjen bliver fri og saaledes hindrer
Temperaturens Synken.
Der er altsaa to Maader til at bringe en Væske over i
Dampform, eller en Gasart over til Væske; man kan enten lade
Temperaturen eller Trykket forandres. Holdes Temperaturen
paa samme Pllnkt, og man begynder at sammentrykke en Damp,
saa vil den i Begyndelsen nogenlunde følge Mariottes Lov,
Dampens Bolum vil aftage i samme Grad, som Trykket tiltager,
men endelig vil man komme til et Punkt, hvorved der vil be-
gynde at danne sig Væske, Dampens Spænding kan ikke længer
holde Stand mod Trykket, der har naaet sit MaximUM af
Spændkraft ved denne ^Temperatur, som man siger, og Rum-
met siges at være mættet as Damp. Forøges Trykket endnu
mere, vil al Damp gaa over til Vcefle. Da Dampens Spæn-
ding tiltager med Temperaturen, saa tiltager ogsaa dens Maxi-
mum af Spændkraft, naar Temperaturen stiger. Naar en Læske
koger eller en Damp kondenseres, har altsaa ifølge det fore-
gaaende Dampen netop Maximilin af Spændkraft.
Efter hvad her er Udviklet sees altsaa, at den eneste For-
skjel, som findes mellem Dampe og Gasarter er den, at medens
de første Under almindelige Omstændigheder er Væsker og først