Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Forfatter: O. A. Corneliussen

År: 1881

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 379

UDK: 6 (09)

Tildels efter

L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

ved

O. A. Corneliussen,

Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.

Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
Dampenes Egenskaber og Dampmaskinens Princip. 153 vil man endog paa denne Maade kunne bringe det til at koge ved almindelig Temperatur. Hvis man derimod omvendt forø- ger Trykket, saa vil man se, at man maa ophede Vandet til over 100", forat faa det til at koge. Ved 2 Atmosfærers Tryk vil saaledes Kogepunktet først være naaet ved 1211/20 C.. Det er ander Barometret omtalt, at luftformige Legemer altid stræber at Udvide sig og derved foraarsaqer et Tryk mod Omgivelserne, og at dette Tryk kaldes Lllftartens Spænding. Saaledes forholder det sig ogsaa med Vanddamp og andre Dampe. Endvidere nævntes, at en Luftarts Spænding voxer med dens Temperatur. Kogningen indtræder nu ved den Temperatur, hvorved Dampene har samme Spænding som det paa dem hvi- lende Tryk; heraf kommer det, at KogepUnktet forandres med Trykket, medens det for samme Væske altid er det samme, naar Trykket er det samme. - Det omvendte af hvad her er udviklet ved Overgangen fra Væske til Damp, finder Sted, naar Damp gaar over til Væske eller kondenseres, som man siger. Berøver man et luftformigt Legeme Varme, saa vil man tilsidft naa en Temperatur, der er saa lav, at dets Spænding ikke kan holde det omgivende Lufttryk Stangen, det maa da gaa over til Vcefle. Denne TemperatUr, Kondensations- vUnktet, er den samme som KogepUnktet og afhænger som dette af Trykket. Saalcenge Kondensationen varer, altsaa til al Damp er bleven til Vceite, saa vil TemperatUren, om man fremdeles derover Dampen Varme, ikke falde, idet den ved Dampens Dan- nelse bUndne Varme nu igjen bliver fri og saaledes hindrer Temperaturens Synken. Der er altsaa to Maader til at bringe en Væske over i Dampform, eller en Gasart over til Væske; man kan enten lade Temperaturen eller Trykket forandres. Holdes Temperaturen paa samme Pllnkt, og man begynder at sammentrykke en Damp, saa vil den i Begyndelsen nogenlunde følge Mariottes Lov, Dampens Bolum vil aftage i samme Grad, som Trykket tiltager, men endelig vil man komme til et Punkt, hvorved der vil be- gynde at danne sig Væske, Dampens Spænding kan ikke længer holde Stand mod Trykket, der har naaet sit MaximUM af Spændkraft ved denne ^Temperatur, som man siger, og Rum- met siges at være mættet as Damp. Forøges Trykket endnu mere, vil al Damp gaa over til Vcefle. Da Dampens Spæn- ding tiltager med Temperaturen, saa tiltager ogsaa dens Maxi- mum af Spændkraft, naar Temperaturen stiger. Naar en Læske koger eller en Damp kondenseres, har altsaa ifølge det fore- gaaende Dampen netop Maximilin af Spændkraft. Efter hvad her er Udviklet sees altsaa, at den eneste For- skjel, som findes mellem Dampe og Gasarter er den, at medens de første Under almindelige Omstændigheder er Væsker og først