Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Forfatter: O. A. Corneliussen

År: 1881

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 379

UDK: 6 (09)

Tildels efter

L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

ved

O. A. Corneliussen,

Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.

Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
152 Dampenes Egenskaber og Dampmaskinens Princip. Dette har man alt længe troet; men det var først i SlUtningen af 1877 at Cai lletet i Paris og Pietet i Genf gjorde For- søg, hvorved det omtrent samtidig lykkedes oem begge paa det ufejlbarligste at bevise denne Mening. Der havde hidtil været fem lUftformige Legemer, som det trods de ivrigste Forsøg havde været Umulig at bringe til flydende eller fast Form, og som man derfor kaldte permanente Gasarter, det var Smstof, Kvæl- stof, Vandstof, Kllloxyd og Kvælstofoxyd, hvoraf de to fyrste er Luftens Hovedbestanddele. De nævnte Mænd overvandt imid- lertid deres ihærdige Modstand, fik dem flydende og enkeltvis endog i fast Form og godtgjorde derved paa det klareste, at og- saa disse kun var Dampe. I det praktiske er dog en saadan Skjelnen mellem Gas og Damp fuldstændig berettiget, idet man til det fyrste Begreb hen- fører Legemer, der Under almindelige Omstændigheder er lirst- fvrmige, til det sidste derimod saadanne luftformige Legemer, der i Regelen have fast eller flydende Form. Den Tilstand, hvori en Vcedske befinder sig, naar den for- vandles til Damp, kalder man som bekjendt Kogning. Tager vi for os den almindeligst Udbredte Vædfle, Vandet, saa er det vistnok saa, at dette selv under almindelige Forhold gaar over til Damp, men dette fler kun langsomt og fra Overfladen ved Fordunstning. Ved særegne Foranstaltninger kan imidlertid denne Dampdannelse bringes til at fle fra det Indre og med stor Voldsomhed, det er dette man forstaar ved Kogning. Dette kan ske paa to Maader, enten ved at opvarme Vandet eller ved at formindske det Tryk, der hviler paa dets Overflade. I et aabent Kar vil dette Tryk være Luftens, eller ved Havets Overflade altsaa være lig 1 Atmosfære eller 760 m. m. Barometertryk. Ophedes nu det i Karret værende Vand, vil der, naar Tempera- turen er bleven 100° C., begynde at stige Bobler op til Over- fladen, hvor de brister; disse Bobler indeholder Vand i lllst- formig Tilstand eller Vanddamp, Vandel er da kommen i Kog- ning, siger man. Undersøger man, medens Kogningen vedvarer. Temperaturen, vil man finde, at denne altid vedbliver at være 100", hvor meget Varme man end tilfører. Fyrst naar alt Vand er gattet over til Damp, og denne tilfpres mere Varme, vil TemperatUren atter begynde at stige. Den Varme, som saaledes tilsyneladende gaar tabt, men som i Virkeligheden, som vi skal se, findes i Dampen og kan faaes tilbage, kaldes bunben eller latent. Man kan imidlertid ogsaa bringe Pandet til at koge ved at formindfle Trykket, selv om Temperaturen er langt ander 100". Ved at sætte en Skaal Vand ind Under Klokken paa en Luft- pUmpe og pUmpe ud Luft, vil Trykket aftage, og Vandet vil hurtig fordunste; pumper man ogsaa raftt Ud den dannede Damp,