Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
Forfatter: O. A. Corneliussen
År: 1881
Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 379
UDK: 6 (09)
Tildels efter
L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
ved
O. A. Corneliussen,
Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.
Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
152
Dampenes Egenskaber og Dampmaskinens Princip.
Dette har man alt længe troet; men det var først i SlUtningen
af 1877 at Cai lletet i Paris og Pietet i Genf gjorde For-
søg, hvorved det omtrent samtidig lykkedes oem begge paa det
ufejlbarligste at bevise denne Mening. Der havde hidtil været
fem lUftformige Legemer, som det trods de ivrigste Forsøg havde
været Umulig at bringe til flydende eller fast Form, og som man
derfor kaldte permanente Gasarter, det var Smstof, Kvæl-
stof, Vandstof, Kllloxyd og Kvælstofoxyd, hvoraf de to fyrste er
Luftens Hovedbestanddele. De nævnte Mænd overvandt imid-
lertid deres ihærdige Modstand, fik dem flydende og enkeltvis
endog i fast Form og godtgjorde derved paa det klareste, at og-
saa disse kun var Dampe.
I det praktiske er dog en saadan Skjelnen mellem Gas og
Damp fuldstændig berettiget, idet man til det fyrste Begreb hen-
fører Legemer, der Under almindelige Omstændigheder er lirst-
fvrmige, til det sidste derimod saadanne luftformige Legemer, der
i Regelen have fast eller flydende Form.
Den Tilstand, hvori en Vcedske befinder sig, naar den for-
vandles til Damp, kalder man som bekjendt Kogning. Tager
vi for os den almindeligst Udbredte Vædfle, Vandet, saa er det
vistnok saa, at dette selv under almindelige Forhold gaar over
til Damp, men dette fler kun langsomt og fra Overfladen ved
Fordunstning. Ved særegne Foranstaltninger kan imidlertid denne
Dampdannelse bringes til at fle fra det Indre og med stor
Voldsomhed, det er dette man forstaar ved Kogning. Dette kan
ske paa to Maader, enten ved at opvarme Vandet eller ved at
formindske det Tryk, der hviler paa dets Overflade. I et aabent
Kar vil dette Tryk være Luftens, eller ved Havets Overflade
altsaa være lig 1 Atmosfære eller 760 m. m. Barometertryk.
Ophedes nu det i Karret værende Vand, vil der, naar Tempera-
turen er bleven 100° C., begynde at stige Bobler op til Over-
fladen, hvor de brister; disse Bobler indeholder Vand i lllst-
formig Tilstand eller Vanddamp, Vandel er da kommen i Kog-
ning, siger man. Undersøger man, medens Kogningen vedvarer.
Temperaturen, vil man finde, at denne altid vedbliver at være
100", hvor meget Varme man end tilfører. Fyrst naar alt Vand
er gattet over til Damp, og denne tilfpres mere Varme, vil
TemperatUren atter begynde at stige. Den Varme, som saaledes
tilsyneladende gaar tabt, men som i Virkeligheden, som vi skal
se, findes i Dampen og kan faaes tilbage, kaldes bunben eller
latent.
Man kan imidlertid ogsaa bringe Pandet til at koge ved at
formindfle Trykket, selv om Temperaturen er langt ander 100".
Ved at sætte en Skaal Vand ind Under Klokken paa en Luft-
pUmpe og pUmpe ud Luft, vil Trykket aftage, og Vandet vil
hurtig fordunste; pumper man ogsaa raftt Ud den dannede Damp,