Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

190 Lokomotiv og Jernbaner. Imidlertid Udsatte Banedirektøren en Belønning af 9000 Kroner for det bedste Lokomotiv, der uden Ryg skUlde gaa med en Fart af 10 engl. Mil i Timen, ikke stalde veie mere end 6 Tons og trække tre Gange sin egen Vægt. Der fremkom til Prpvefarten 6te Oktober 1829 4 Lokomotiver, hvoriblandt ogsaa et as Svensken Ericsson. Stephensons overgik langt sine Med- beileres, hans „Raket", saa kaldte han Maskinen, holdt endog mere, end han selv havde lovet, idet det tilbagelagde Beten uben Stands med en Gennemsnitshastighed af 15 engl. (over 2 norske) Mil i Timen oq trak 5 Gange sin egen Vægt; paa somme Styk- ker af Banen havde det endog naaet over 4 norske Mil. Hermed var da Jernbanespyrgsmaalet lyst, Lokomotivet over- gik i alle Henseender langt de dristigste Drømme, alle Fordomme maatte vige, og Stephenson vandt sig et Udødeligt Navn som den, der har lyksaliggjort Verden med en af de skjønneste og fylgerigeste Op- findelser. Næste Aar aabnedes Liverpool-Manchesterbanen med Stephensonske Lokomotiver, og snart lagdes Bane efter Bane med rastløs Iver i alle Verdensdele. NU, ikke 50 Aar efter at den fyrste Lokomotivbane aabnedes, er der i det hele paa Jor- den bygget omtrent 40,000 geogr. Mil Jernbaner, der befares af henved 60,000 Lokomotiver og et Par Millioner Vogne. Stephenson, den fattige Fyrbødersøn, døde som en rig og anseet Mand. Lokomotivet. Hvad der især Udmærkede Stephensons Ma- fline og gjorde, at den blev istand til at udvikle saa meget ftørre Kraft end de andre Lokomotiver, var den Form, han anvendte for Kjedlen, der gjorde, at en ualmindelig stor Dampdannelse sinder Sted, samt den voldsomme Forbrænding af Kullene, som han iverksatte ved at lede den benyttede Damp op i Skorstenen, hvorved dennes Træk i betydelig Grad forøges. De senere Lo- komotiver har unvergaaet en hel Del Forbedringer i Detaillerne, har faaet mange Gange saa stor Tyngde og som Følge heraf betydelig forøget Trcekevne; men i det hovedsagelige er det enbnu Stephensons Indretning. I Fig 129 er vift Gjennemsnittet af et Lokomotiv. Til venstre sees Ildstedet M med Rist og Askefald C. Herfra gaar Varmen gjennem et stort Antal Rør, beliggende parallelt efter Kjedlens Længde, og udmnnder i det i Lokomotivets forreste Ende anbragte lUkkede Mm, den saakaldte Røgkasse 0, hvorfra Rpgen kommer op i Skorstenen. Rørenes Diameter er indtil 2 Tommer og deres Antal over 100, ved større Lokomotiver i Al- mindelighed omkring 180, men deres Antal stiger Undertiden indtil det dobbelte heraf. Kjedlen fyldes med Vand saa hyit, at dets Niveau staar over de øverste Rør. Ved at man anvender et saa stort Antal saadanne, kommer, som før under Dampskibet ogsaa omtalt, en