Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
Forfatter: O. A. Corneliussen
År: 1881
Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 379
UDK: 6 (09)
Tildels efter
L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
ved
O. A. Corneliussen,
Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.
Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lokomotiv og Jernbaner.
189
virkelig praktisk brUgelige Lokomotiv, var George Stephen-
s on. Han fødtes 1781 og var Syn af en fattig Arbeider ved
m KUlgrube nær Newcastle. Hans første Beskjæftigelse var at
vasse en af de ved Grnben anvendte Dampmaskiner; det lykkedes
ham her at istandsætte og forbedre et PUmpeverk, hvorved han
vandt sine Foresattes Opmærksomhed og blev forfremmet til Op-
synsmand. Senere blev han Bestyrer as en større KUlgrnbe og
byggede ber sit fprste, men endnu svage og langsomme Lokomotiv
til Transport af Kirl; ligesaa opfandt han en Sikkerhedslampe
til BrUg i KlllgrUber. For denne erholdt han 1000 Guineer,
som han lovede at anvende paa sin senere næsten ligesaa be-
kjendte Søn Roberts videnskabelige Uddannelse.
Stephenson begyndte nu at blive en Mand af Belydenhed;
han havde saaledes virksom Andel i Bygningen as ben første
Jernbane for Persontrafik, der i 1825 aabnedes mellem Stockton
og Darlington. Paa denne brugtes Heste og paa et Stykke, der
havde ftørre Stigning en fast Dampmaskine, der ved Touge ha-
lede Vognene op? I 1824 var der besluttet at anlægge en Bane
fra Liverpool til Manchester, og man var i Tvivl, om man
skUlde benytte Heste eller flere faste Dampmaskiner, til at
trække Toget fra Station til Station.
Fyrst da Banen næsten var færdig, fremkom Stephenson
med den Plan at drive Vognene ved Hjælp af et Lokomotiv,
idet han lovede at skaffe et saadant, der skulde tilbagelægge 10
engelske Mile i Timen. Forslaget blev af de fleste modtaget med
Latter eller Vantro, ja man ymtede endog om, at den bekjendte
Ingeniør ikke kunde være ganske rigtig. Med vor Erfaring lyder
Bladenes Udtalelser og Videnskabsmandenes Betænkeligheder paa
den Tid rent ud latterlige. Et Blad siger blandt andet: „Hvad
kan være mere barnagtigt, taabeligt og latterligt end den frem-
satte Plan om Lokomotiver, der skal gaa to Gange saa hurtigt
som en Postvogn. Vi kande lige saa godt falde paa, at Folk
vilde lade sig skyde ud paa en as de (5ongrevske Sprængt aketter,
som at de skulde betro sig til en Maskines Godtykke, der glk med
saadan Fart." Et Medlem af en Parlamentskomité, forelagde
Stephenson følgende Tilfælde: „Scet nu, at en as divfe ^cafn-
ner for hen over en Jernbane med en Fart af 9 eller 10 engl.
Mil i Timen, og at saa en Ko kom ud i Linien og grr i Veren
for Lokomotivet, tror De saa ikke, at dette vilde ticcie meget
slemt 2" Stephenson smilte og svarede: „Jo virkelig særdeles
slemt______for Koen." Mere og mindre taabelige Indvendin-
ger af lignende Slags fremkom i hundredevis, og der skulde
baade Mod, Taalmodighed og Kraft til for alligevel at fastholde
Planen og beseire alle Vanskeligheder. Hertil kom ogsaa sor-
maaende Mcends Fjendskab; thi Kanaleierne var bange for, at
de, hvis Foretagendet mod Forventning lykkedes, Mde ligge
under i Konkurrencen.