Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Forfatter: O. A. Corneliussen

År: 1881

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 379

UDK: 6 (09)

Tildels efter

L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

ved

O. A. Corneliussen,

Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.

Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
194 Lokomotiv og Jernbaner. ning, der vises i Fig. 131. Paa Axen a sidder de to Excenter- skiver b og c, der bevæger sig i de paa Stængerne d og e fast- siddende Ringe. Den anden Ende af disse Stcenqer er bevæge- ligt forbunden med Enderne af den kløvede Bne fg; inde i denne bevæger sig et lidet Hjul, der ved h har sine Tappeleier i Stangen h i. Denne sidste er bevcegelia fæstet til Maflinen ved i, og dens nedre Ende er ligeledes i bevægelig Forbindelse med Stan- gen k, der driver Sliden. Ved Hjælp af Vægtstangsforbindelsen 1, m, n, o og Stangen r, der kan dreies om p, kan man efter Be- hag hæve eller sænke Bilen fg og følgelig bringe h. til at blive staaende ved et hvilketsomhelst Punkt paa denne Bue. q er en Modvægt, der blot tjener til at lette Bevægelsen af Apparatet. Naar, som paa Tegningen, BUen staar i sin nederste Stil- ling, følger Stangen k Bevægelsen hos Excenterskiven c; hæves derimod Buen op i sin høieste Stilling, saa vil g rykkes op til h, og Slidestangen vil følge Excenterskiven b. Da nu disse to Skiver har en saadan Stilling, at naar den enes Excenterstang har naaet sin yderste Stilling til hpire, den anden vil have naaet sin yderste til venstre, saa indser man, at man ved at hæve Buen bringer Sliden pludselig til den anden Ende af Slidehuset, og at følgelig Damp strax vil træde ind paa modsat Side af Stemplet; dette vil da bevæge sig i modsat Retning og dermed ogsaa Hjulet, Lckomotivet maa gaa den anden Ver. Bringes h midt i Buen, sknlde Stangen k følge begge Excentrikers Bevæ- gelse, det vil sige, den følger ingen af dem, den bliver staaende stille. Stemplet kan ikke bevæge sig, og Maskinen standser. I Fig. 132 er fremstillet det ydre Udseende af et stprre Lo- komotiv med 4 med hinanden fortmnbne Drivhjul. Brcendmaterialiet er Kul eller Kokes. Dette saavelsom Føde- vand maa føres med og anbringes saa nær Maskinen som MU- ligt. Man indretter sig enten saaledes, at der umiddelbart efter Lokomotivet følger en Vogn med disse Nødvendighedsartikler, eller der er paa dette selv Rnm for dem; disse sidste Maskiner kaldes Tender-Lokomotiver. I Fig. 133 sees bag Lokomoti- vet den løse Tender, saa kaldes disse Kul- og.Vandvogne. Vandet befinder sig i et Basin, der med et hesteskoformigt Gjen- nemsnit er placeret runbt Vognens 3 Sider; indenfor dette er Kulrummet. Fsdevandet tages ikke direkte af Kummen, men fra et deri nedsænket gjennemhullet og tragtformigt Kar. Lokomotivets Trækkraft beror, foruben paa Maskinens Styrke, hovedsagelig paa dets egen Vægt. Hvis der ingen Frik- tion, ingen Hindring mod Bevægelsen fandt Sted mellem Hjitle- nes Overflade og Skinnerne, saa vilde Hjulene løbe rundt paa disse Uden at flytte Toget af Pletten. Men den Modstand, som . opstaar imod Hjulenes Glidning paa Underlaget, gjør, at de maa bevæge sig fremad paa dette. Naar den Vægt, som de efter-