Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

212 Magneten og Kompasset. er stillet nyiagtig i Skibets Fig. 146. „Vindrose". Mærket „Nord". Ved at stille sig bag Kompasset og sigte over Naalens Midtpunkt og Skibets Bang kan man, naar Kompasset Axe, strax aflæse KUrsen; man kan ogsaa anbringe et Mcerke udenfor Skiven paa Kompaskapselen, der angiver Axen for Skibet og aflæse dets Stilling i Forhold til dette Mærke. I Almindelighed er Skiven delt i 32 ligestore Dele, der tilsammen danner den saakaldte „Vindrose", Fiq. 146, og betegnes med Nord (N), Nord-Nord-Vest (NNV), Nord til $eft (N-V) o. s. v. Til viden- flabeligt Brug og ved Grube- kompasser er Cirkelen gjerne delt i 360 Grader som almindelig Magnetnaalens Deklination og Inklination. Kri- stoffer Kolombus var den første, som 1492 paa sin be- rømte Reise, hvorved han opdagede Amerika, iagttog og i sin Skibsjournal noterede, at Kompasnaalen ikke viste sandt Nord bestandig. Hidtil havde man troet, at dette overalt var Tilfæl- det, og at altsaa de geografiske og magnetiske Poler faldt nøj- agtig sammen; dette er imidlertid kun faa Steder paa Jorden Tilfældet, i Regelen danner Naalen en ftørre eller mindre Vin- kel med Stedets geografiske Meridian. Denne Vinkel kaldes Deklinationen, og den siges at være vestlig, naar Naa- lens Nordende peger til Vest for det sande Nord, østlig, naar dLN peger østenfor. Man har nu utallige Observationer over Deklinationen, og det viser sig efter disse, at der findes en Linie rundt Jorden, gjennem dens Poler, hvori Naalen viser sandt Nord, medens den Udenfor denne Linie enten har en østlig eller vestlig Dekli- nation eller Misvisning, som man ogsaa Udtrykker sig. Et Steds Misvisning maa altid tages med i Beregningen, naar man vil observere Kompasretninger med Nøjagtighed. Kunde man ophænge en Magnetnaal saaledes, at den ikke alene kunne bevæge sig frit i horizontal, men ogsaa i vertikal Retning, vilde man finde, at den efter at have stillet sig i den magnetiske Nord—Syd—Retning ikke vilde staa horrzontal, men en af dens Ender dyppe ned og altid lige meget, hvor ofte man paa samme Sted foretog Forspget. Den Vinkel, som Magnet- naalen da danner med Horizontalen, kaldes Inklinationen. Man kan overbevise sig om denne og maale dens Størrelse ved Hjcelp af det saakaldte JnklinatoriUM, fremstillet i Fig. 147. Dette bestaar af en i et Vertikalplan dreielig Magnetnaal meo