Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Magneten og Kompasset. 213 en mddelt Cirkel; Jnklinationsnaalen med sin Gradbue er be- fæstet til et Stativ, som atter kan dreies i Horizontalplanet, sorat Naalen skal kunne indstilles nøjagtig i den magnetiske Meridian. Det var en Instrument- mager i London, Robert Nor- man, som i 1576 fyrst opda- gede denne Egenskab hos Mag- netnaalen. Den er jo forresten ganske naturlig, naar man tæn- ker sig, som fpr nævnt. Jorden som en Magnet med Sydmag- netisme ved Nordpolen omtrent; den magnetiske Tiltrækning paa Naalen vil da ikke alene bringe denne til at stille sig med sin Nordende pegende nordover, men den maa jo ogsaa syge at drage den nedover i det Tilfælde, at man befinder sig paa den nord- lige Halvkugle af Jorden, paa den sydlige vil Forholdet være omvendt. Fig. 147. Jnklinatorium. Inklinationen er ogsaa bestemt for mangfoldige Punkter af Jorden, og man har fnndet, at denne omkring Jordens Ekvator er 0, men tiltager, eftersom man fjerner sig fra Ekvator, og at der findes PUnkter langt mod Nord og Syd, hvor den har sit Maximum, Naalen stiller sig her fuldkommen vertikal. Man har efter disse Iagttagelser over Deklinationen og Inklinationen konstrUeret magnetiske Karter over Jordoverfladen, idet man med Linier har forbunbet de Punkter, hvor begge disse Størrelser er lige. Saadanne Karter kommer da til at ligne den almindelige Inddeling af geografiske Karter med Længde- og Breddegrader, ligesom man giver disse samme Navn som de geo- grafiske. Slige Karter er blandt andre konstrUeret af Prof. Han- steen i Kristiania, der har gjort en Mængde magnetiske Bestem- melser og foretaget lange Reiser i dette Øiémeb. De Linier, som saaledes fremkommer, er ikke virkelige Cirk- ler, men Uregelmæssige Linier, som dog nogenlunde følger Cirkel- linien. Den magnetiske Ekvator, hvor Inklinationen er 0, dan- ner saaledes en Linie, som paa flere Steder fkjcerer den geo- grafifle Ekvator, men dog ikke fjerner sig mere end 15" fra denne. De magnetiske Breddegrader (eller isokliniske Linier), hvor Inklinationen er lige stor, har et med den magnetiske Ekvator nogenlunde paralelt Løb. Fremdeles sindes der to PUnkter, hvor Inklinationen, fom.