Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
Forfatter: O. A. Corneliussen
År: 1881
Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 379
UDK: 6 (09)
Tildels efter
L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
ved
O. A. Corneliussen,
Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.
Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214
Magneten og Kompasset.
omtalt, er stprst eller 90", dette er de magnetiske Poler, der
ligger ved 70° nordlig og 70° sydlig Bredde, men dog ikke
ganfle lige overfor hinanden. Her har Deklinationsnaalen ingen
bestemt Stilling. Forenes de PUnkter, hvor Deklinationen er 0,
faar man frem en uregelmæssig krum Linie, ingen virkelig Stor-
cirkel gjennem Polerne, den gjpr en stor Bugt paa sig inde i
Sibirien, saaat den i det Hele 4 Gange passerer Ekvator, iste-
detfor 2. Deklinationen eller Misvisningen tiltager, eftersom
man fjerner sig fra denne Linie saaledes, at den paa den ene
Side bliver vestlig, paa den anden pstlig. I Europa er Dekli-
nationen vestlig.
Men Deklinationen og Inklinationen er ogsaa underkastet
Forandringer til de forskjellige Tider. Det har saaledes vist sig
ved de gjennem Aarrcekker foretagne Observationer, at begge
disse Vinkler er underkastet regelmæssige Forandringer, De er
for Tiden begge to i Kristiania i Aftagende for hvert Aar. Vi-
dere undergaar de vistnok smaa, men dog mærkelige saavel dag-
lige som aarlige Forandringer. Saaledes er i Kristiania Jnkli-
nationen stprst i Marts og September, mindst i Juni og De-
cember, stprst om Formiddagen, mindst om Eftermiddagen. De-
klinationen er ftørre om Vinteren end om Sommeren, mindre
om Formiddagen end om Eftermiddagen.
I Forbindelse med Jordfljcelv og Nordlys staar ofte sær-
deles voldsomme Bevægelser bos Magnetnaalen. Nordlysene
iscer sees tydelig at staa i Forbindelse med Jordens Magne-
tisme, det sees altid ved den magnetiske Nordpol, ligesom der
er tilsvarende Lysfcenomener ved den magnetiske Sydpol, altsaa
ogsaa „Sydlys" som man krmde kalde dem. Man har derfor
kaldet Nordlys for et magnetisk Uveir, ligesom Lynet er et
elektrisk.